Café Exit

Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs

Mon, 18 May 2020 09:48:27 +0000

Der er udsigt til stramninger på bandeområdet, men strafskærpelser og hårdere afsoningsvilkår løser langt fra problemerne alene, skriver Erik Christensen, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd (DKR) på rådets hjemmeside. Debatindlægget blev bragt på Berlingske.dk den 14. maj 2020. Erik Christensen skriver bl.a.:

”Den seneste tids voldsomme bandeopgør i blandt andet København, Køge og Gentofte skaber frustration blandt borgere og politikere – forståeligt nok. Derfor kan man nu læse i medierne, at der er udsigt til flere stramninger og måske en ny bandepakke. …

Jeg mener, vi bliver nødt til at se i øjnene, at strafskærpelser og hårdere afsoningsvilkår langt fra løser problemerne alene. Det er på tide at supplere med andre midler. Vi skal styrke resocialiseringsindsatsen og sikre bandemedlemmerne en vej ud af miljøet. Forskningen viser, at den type tiltag virker. Det er afgørende, at bandemedlemmer bruger tiden bag tremmer fornuftigt, så de ikke er mere kriminelle, når de kommer ud igen. Så er vi lige vidt.

Vi skal også gøre mere for at forebygge, at børn og unge havner i bander. Den billigste og mest effektive måde at begrænse alvorlig banderelateret kriminalitet på er at afholde unge fra at tilslutte sig bander. Vi ved, at unge typisk tilslutter sig bander, når de er 13-15 år. Men de begynder allerede at hænge ud med dem, som 12-13-årige. … Derudover anbefaler Det Kriminalpræventive Råd længerevarende mentorstøtte, fritidsjobs og gadeplansarbejde, der også har vist en god virkning. …”

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

Kvaliteten af mentalundersøgelser for udviklingshæmmede er så dårlig, at folk risikerer at få en forkert dom

Thu, 13 Feb 2020 10:05:34 +0000

Kvaliteten af mentalundersøgelser
for udviklingshæmmede er så dårlig, at folk risikerer at få en forkert dom. Op
mod en tredjedel af mentalerklæringerne burde dumpe, vurderer Retslægerådet. Det skriver Berlingske.dk.

Retslægerådet frygter, at dømte i årevis har fået en straf på et fejlagtigt
eller mangelfuldt grundlag, fordi kvaliteten af mentalerklæringer er for ringe.
Det betyder, at udviklingshæmmede, som ikke egner sig til fængselsstraf,
risikerer at ende i fængsel, hvor de skal afsone med andre kriminelle. Det
modsatte kan også ske: At normaltbegavede kriminelle risikerer at bliver
anbragt på en institution for udviklingshæmmede – på ubestemt tid. Retslægerådet
vurderer, at mellem 25-35 procent af mentalerklæringerne for udviklingshæmmede
er »præget af så omfattende mangler, at det ikke er muligt for rådet at afgive
udtalelse«.

Situationen er helt uacceptabel – både for de involverede og for vores
samfund, som bygger på retssikkerhed, siger Birgitte Arent Eiriksson, der
er advokat og vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia. »Det her svækker
tilliden til retssystemet, for man skal kunne stole på, at retten idømmer den
rette straf på et sagligt grundlag. Desuden krænker det retsfølelsen, og det er
meget, meget betænkeligt for den enkelte, som får en forkert dom,« siger
hun til Berlingske.dk.

• Læs
hele artiklen på Berlingske.dk

Forrige

Antallet af henlagte straffesager tredoblet på fem år

Thu, 28 Nov 2019 15:18:41 +0000

Antallet af
henlagte sager i anklagemyndigheden er steget fra 8.846 i 2014 til 21.249 i
2019, skriver DR
Nyheder med henvisning til en artikel i Berlingske.
Justitsministeren tolker de nye tal som endnu et sygdomstegn i retsvæsenet.

Med til historien hører, at
anklagemyndigheden i perioden har fået langt flere sager på bordet.

Antallet af indkomne sager er således
steget fra 172.199 til 201.946.

”Det er en af de allerstørste opgaver,
som ligger på mit bord i 2020. Der skal gøres noget ved udviklingen – det er
vigtigt af hensyn til ofrene og af hensyn til retssikkerheden, siger justitsminister
Nick Hækkerup (S), der ser med alvor på problemet. Han tilføjer, at det vil
tage tre år at få løst problemet.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Relateret artikel:

• 21.249
straffesager henlagt- ”Det er en katastrofe for vores retssikkerhed”, Berlingske.dk, 28-11-2019
(betalingsartikel)

• Justitsminister
om underdrejet anklagemyndighed: Det er en ’kindhest til vores retssikkerhed’,
DR Nyheder, 28-11-2019

• Anklagere: 21.249 henlagte sager skyldes ’hovedløs prioritering’, DR Nyheder, 28-11-2019

Forrige

Forsvarsadvokat er bekymret: Ny fejl hos Rigspolitiet kan overgå teleskandalen

Tue, 22 Oct 2019 13:24:47 +0000

Politiet har
opdaget en fejl i den måde, hvorpå politiet tidligere benyttede DNA-profiler,
og ændrer nu praksis. Fejlen bekymrer flere forsvarsadvokater og betegnes som
en potentielt ny »teleskandale«. Rigspolitiet er ikke bekendt med, at fejlen
skulle være sket før, skriver Berlingske.dk.

Der er dog langt fra tale om et nyt problem, oplyser forsvarsadvokat
Michael Juul Eriksen, som påpeger, at der potentielt kan sidde uskyldige
fængslet på baggrund af problematikken. »Sagen er ikke et enkeltstående
tilfælde. Jeg har i hvert fald tre eksempler fra de seneste to år, hvor en
person har siddet fængslet i lang tid og efterfølgende er blevet frifundet,
fordi 16-systemet efterfølgende har vist noget andet end det ti-strengede
DNA-system. Jeg har haft kendskab til problemet i flere år,« siger Michael Juul
Eriksen til Berlingske.dk. 16-systemet
er den nye måde, politiet anvender til at tjekke DNA-profiler i stedet for det gamle
ti-strengede DNA-system.

• Læs hele artiklen på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Forrige

En række anklagere kritiserer politisk bestemt prioritering af sager: Skader retssikkerheden

Fri, 20 Sep 2019 07:59:10 +0000

Straffesager
om våben, vold og voldtægt har højeste prioritet. De skal behandles inden for
30-60 dage for at overholde de politisk bestemte målsætninger. Men en række
anklagere siger, at det sker på bekostning af andre og nogle gange mere
alvorlige sager – som for eksempel trafikdrab og narkokriminalitet, der nu
ligger længere til skade for retssikkerheden, skriver Berlingske.dk.

Anklagerne er
bundet på hænder og fødder, for det er politisk bestemt, at de skal prioritere
sager om våben, vold og voldtægt. De såkaldte VVV-sager.

»Sagstyperne,
man har valgt at prioritere, giver ingen mening. Hvis man bliver slået i
hovedet med en flaske i byen, så er det vold. Men hvis man bliver slået i
hovedet med en flaske og tilmed får stjålet sin pung, så er det røveri. Vold
prioriteres højere end røveri, men det sidste er i dette tilfælde mere
voldsomt,« siger Anna Truelsen, anklager og tillidsrepræsentant hos
anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

En
lang række anklagere stiller nu spørgsmål ved, om det er fornuftigt, at de er
pålagt at løbe efter VVV-sager – før alt andet – for at nå de stramme
tidsfrister. For bagsiden er, siger de, at det sker på bekostning af andre og
nogle gange langt mere alvorlige sager, som må vente i månedsvis og i værste
tilfælde årevis, før de bliver afsluttet. Det har store konsekvenser for
retssikkerheden, for som Berlingske tidligere har beskrevet, har
lange sagsforløb den konsekvens, at vidner glemmer, at beviser forsvinder, og
at dømte slipper billigere, skriver Berlingske.dk.

• Læs
hele artiklen på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Relaterede artikler

• 47.000
gamle sager hober sig op: I en voldssag fra diskotek Enzo havde vidner glemt så
meget, at det var med til at frifinde tre kvinder, Berlingske.dk,
16-09-2019 (betalingsartikel)

• Mens
erfarne anklagere flygter, presses unge jurister af tidsfrister og bliver
trynet i retten: Det er blevet en ”pølsefabrik”, Berlingske.dk, 13-09-2019 (betalingsartikel)

• Anklagere:
Kriminelle undgår straf, fordi vi har for travlt. ”Fuldstændigt uacceptabelt”,
Berlingske.dk, 04-09-2019

Forrige

Kritik af Kriminalforsorgen for at lukke evalueringsenhed, der skal forbedre det resocialiserende arbejde

Wed, 18 Sep 2019 08:41:15 +0000

I 2008 blev der oprettet en dokumentations- og evalueringsenhed i Kriminalforsorgen, der bl.a. skulle forbedre den »forebyggende og resocialiserende indsats, der skal give de dømte en bedre chance for at vende tilbage til en tilværelse uden kriminalitet«. Siden da er enheden løbende kommet med forslag til forbedringer til det resocialiserende arbejde, der altså skal sikre, at kriminelle får en god vej tilbage til samfundet. Men nu har ledelsen i Kriminalforsorgen besluttet, at enheden skal lukkes, og medarbejderne i enheden er blevet varslet opsagt, skriver Berlingske.dk.

Ifølge Kriminalforsorgen skyldes nedlæggelsen, at »Kriminalforsorgen skal styrke arbejdet med databeskyttelse og informationssikkerhed«, og at det derfor har været nødvendigt at ændre personalesammensætningen for at spare penge. Men den beslutning vækker nu dyb forundring og bekymring hos både forskere og politikere på Christiansborg.

En af dem er Linda Kjær Minke, der er forskningsleder på juridisk institut på Syddansk Universitet: »Jeg må sige, at jeg blev meget, meget forundret, da jeg fandt ud af, at man havde lukket den enhed, for det er en enhed, der består af meget kvalificerede medarbejdere, der igennem en længere årrække har bidraget med vigtig viden på Kriminalforsorgens område. Jeg kan derfor være bekymret for, om lukningen af enheden betyder, at samfundet får mindre viden om både de resocialiserende indsatser og andre betydningsfulde forhold i fængselssystemet,« siger Linda Kjær Minke.

• Læs hele artiklen på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Forrige

Nyt lovforslag: Personer, der dømmes for alvorlig personfarlig kriminalitet, skal kunne miste forældremyndighed og retten til samvær med sit barn

Wed, 09 Jan 2019 14:56:08 +0000

Personer, der
begår mord, grov vold og anden alvorlig personfarlig kriminalitet, skal ikke
alene udstå deres fængselsstraf, hvis det står til regeringen: De skal som
udgangspunkt også fratages forældremyndigheden samt retten til samvær med deres
børn i sager, hvor den anden forælder ikke ønsker det, skriver Berlingske.dk.

Børne-
og socialminister Mai Mercado (KF) har fremsat et lovforslag – som hvis det
vedtages – vil indføre »en klar
formodning imod«, at en forælder er egnet til forældremyndighed, samvær eller
anden kontakt med sine egne børn, hvis man dømmes for eksempelvis manddrab,
grov vold, incest, omskæring af kvinder eller menneskehandel.

Hos Institut
for Menneskerettigheder mener man imidlertid, at den »ekstra« straf for dømte
forældre er et indgreb i menneskerettighedernes beskyttelse af retten til
familieliv.

»Jeg
forstår fuldt ud synspunktet om, at barnets tarv er et af de vigtigste hensyn, vi
kan have som samfund. Det må bare ikke være det altoverskyggende, så vi helt
overser hensynet til retssikkerhed og princippet om, at en straf skal være
proportional med den begåede gerning,« siger monitoreringschef Christoffer
Badse til Berlingske.dk – og tilføjer:

»Og
her er tale om, at man fraviger det normale princip om, at når man har afsonet sin
straf, har man betalt sin regning til samfundet. Derfor mener vi, at et indgreb
i retten til forældremyndighed eller samvær kan forvride
proportionalitetsafvejningen ganske betydeligt.«

• Læs
hele artiklen på Berlingske.dk (betalingsartikel)

• Læs lovforslaget i sin helhed

Forrige

Massiv kritik af regeringsforslag om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Tue, 23 Oct 2018 09:22:25 +0000

Regeringen vil med en ny lovpakke sikre sig, at børn ned til ti år forstår, at »alle handlinger har konsekvenser«, på trods af at ungdomskriminaliteten falder og falder – også for den hårde kerne. Der er i høringssvarene en massiv kritik af lovforslaget, der ventes fremsat i næste uge, skriver Berlingske.dk.

Regeringens forslag kan i værste fald betyde mere ungdomskriminalitet, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.

»Vi har en succes i det her land med noget, som mange andre lande har svært ved, nemlig at knække den hårde ungdomskriminalitet,« siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Regeringens lovforslag møder også kritik fra bl.a. Det Kriminalpræventive Rød, Børns Vilkår, tænketanken Justitia og Kommunernes Landsforening.

På Berlingskes spørgsmål, om ministeren vil ændre noget i lovforslaget efter at have læst høringssvarene, svarer justitsminister Søren Pape Poulsen (KF), at »det er for tidligt at pege på, hvilke konkrete ændringer der bliver tale om«. Han tilføjer: »Lad mig for god ordens skyld understrege: Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren. Børn ned til 10 år får ikke svækket deres retssikkerhed. Vi indfører ikke straf eller sanktioner, men derimod reaktioner og forbedringsforløb for børn og unge, der er på vej ind på en kriminel løbebane med alvorlig kriminalitet.«

Læs hele artiklen på Berlingske.dk

Justitsministeren: ”Vi sætter ikke børn og unge i fængsel – punktum”

”Desværre er reformen, der skal sikre en ny og helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet, blevet mødt af fejlagtig og usaglig kritik. Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren,” skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) i en kronik i Information.dk, hvor han beskriver regeringens forslag om at bekæmpe ungdomskriminalitet.

Søren Pape Poulsen skriver bl.a.: “Så lad os en gang for alle få fakta på plads: Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren. Børn ned til ti år får ikke svækket deres retssikkerhed. Vi indfører ikke straf eller sanktioner, men derimod reaktioner og forbedringsforløb for unge kriminelle. Sikrede og delvist lukkede institutioner bliver ikke mini-fængsler, og der ændres ikke på kriterierne for, hvornår et barn eller en ung kan anbringes uden for hjemmet.

Derimod understreger vi i den politiske aftale og i lovforslaget, at den sociale værkstøjkasse, som kommunerne har til rådighed i dag, skal bestå. Børn skal ikke i fængsel.”

Læs hele kronikken på Information.dk

SF-ordfører kritiserer justitsministerens kronik

SF’s socialordfører, Trine Torp, kritiserer på Information.dk justitsministeren Søren Pape Poulsens (KF) kronik om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Trine Torp skriver bl.a.:

”Men Pape vil indføre et nyt system, parallelt med kommunerne: Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg. … Det nye nævn ligner et retssystem med en dommer, en kommunal repræsentant og en fra politiet. Kun i sager med mindre børn er der også en børnesagkyndig. Nævnet skal hurtigt beslutte vidtrækkende indsatser, som kun kan opfattes som sanktioner. Børn mellem 10 og 14 år kommer for nævnet alene på mistanke og efter politiets beslutning. Skyldsspørgsmålet bliver ikke afklaret, og der er ingen bevisførelse eller vidner.

Politiet har en meget fremtrædende rolle: Det er sekretariat for nævnet. Det skal forberede sagerne. Det bestemmer, om et barn mellem 10 og 14 år skal i nævnet. Det er med til at træffe afgørelserne. Det skal sikre, at barn og forældre er til stede. Og det skal medvirke til, at børnene og de unge gennemfører det, der besluttes. Det er en rolleforvirring med indbyggede juridiske problemer. Dobbeltrollen ved både at bære sager ind og afgøre dem tilsidesætter magtens tredeling. …

Alt i alt får vi en ny tilbygning til retssystemet og Kriminalforsorgen for børn ned til ti år. De vil af en dommer blive pålagt sanktioner, der svarer til samfundstjeneste, og politiet vil blive sat ind for at gennemføre beslutningerne. Det kan jeg kun se som en meget lav kriminel lavalder indført ad bagvejen,” skriver Trine Torp.

• Læs hele artiklen på Information.dk

Forrige

Flere voldsmænd straffes med samfundstjeneste

Tue, 31 Jul 2018 08:04:02 +0000

Personer, som begår vold mod et andet menneske, slipper i stigende grad for at sidde i fængsel og idømmes i stedet til samfundstjeneste, som kan udføres i sportshaller, på højskoler eller plejehjem. Det skriver Jyllands-Posten i en artikel, som Berlingske.dk bringer et uddrag af.

Der er i gennemsnit blevet afsagt omkring 800 afgørelser i sager om vold, hvor gerningsmanden blev idømt samfundstjeneste, i perioden fra 2012 til 2014. I de seneste tre år er det steget til knap 1400 sager i gennemsnit om året i en periode, hvor kriminaliteten har været faldende, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten.

I en skriftlig kommentar til avisen skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han er optaget af at begrænse samfundstjeneste for personer dømt for grov vold.

Læs hele artiklen på Berlingske.dk

Du er dommeren: Skal disse folk i fængsel eller have samfundstjeneste?

”Her er tre forbrydelser: Kvælertaget, trafikdrabet og flaskeoverfaldet. Først skal du vurdere, hvilken straf der synes passende. Til sidst fortæller vi, hvad dommerne kom frem til.” Sådan hedder det i indledningen til en artikel, hvor Jyllands-Posten præsenterer tre konkrete straffesager – og giver læseren mulighed for at dømme. Det oplyses i artiklen også, hvad domstolene dømte i de konkrete sager.

Læs hele artiklen på Jyllands-Posten.dk (betalingsartikel)

Forrige

Tidligere indsat i interview om at være i fængsel: ”Hvis du ser en medindsat blive stukket i øjet med en gaffel, så luk dine egne øjne”

Sun, 24 Jun 2018 15:35:10 +0000

En god forbrydelse er drab, men ikke drab på hvem som helst. 47-årige Tom Hansen siger sådan i en artikel i Berlingske – i et forsøg på at forklare, hvor afgørende forbrydelsen er for ens tid i fængsel:

”Er det drab på en tilfældig kvinde, så kommer du nederst i hierarkiet. Er det drab på børn, så kommer du nederst i hierarkiet. Er det drab på din kæreste, er det fint nok. Jeg sad inde for drabsforsøg på min daværende kæreste, så jeg sad egentlig lunt. Men havde det været en tilfældig kvinde, var jeg kommet til at sidde helt nede i bunden.”

Den logik, siger Tom Hansen, giver absolut ingen mening for mennesker uden for fængselssamfundet. Den giver heller ikke mening for ham. Men i fængsel kan man ikke tillade sig den luksus at bede om gode argumenter.

Inden Tom Hansen i 2014 blev idømt syv års fængsel for drabsforsøg på sin daværende kæreste, levede han et ubemærket forstadsliv med fast job, sunde fritidsinteresser og ren straffeattest.

Som førstegangsafsoner skulle han øjeblikkeligt tillære sig de indsattes adfærdskodeks.

Kriminelle er i fængsel for at modtage straf og besinde sig på at overholde statens love. Men de indsatte har skabt deres egne uskrevne love i statens fængsler.

Det fortæller Tom Hansen, der nu er projektmedarbejder i Café Exit, mere om i artiklen i Berlingske. I artiklen fortælles også narko i fængslerne, sort økonomi mv. Artiklen bygger på interviews med flere indsatte og tidligere indsatte, kriminolog Linda Kjær Minke og Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.

Læs hele artiklen på Berlingske.dk (betalingsartikel)