Årligt bliver omkring 11.400 kvinder udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Det viser netop offentliggjorte tal fra offerundersøgelsen ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, skriver Det Kriminalpræventive Råd.

”Vi står som samfund med et alvorligt problem, vi må tage seriøst. Det er helt uacceptabelt, at så mange kvinder oplever at blive udsat for voldtægt. Vi er nødt til at gøre meget mere for at forebygge, at kvinder i tusindtal bliver voldtaget og seksuelt krænkede,” siger formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Erik Christensen.

Tallet 11.400 er et gennemsnit for årene 2017-2019 på grund af usikkerheder for de enkelte år. Alligevel ser Jonas Mannov, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, en tydelig stigende tendens. ”Der er en klar stigning. Flere og flere kvinder tilkendegiver, at de har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Og 11.400 er et stort tal. Det svarer til, at over 200 kvinder om ugen bliver udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg. Det er vi nødt til at gøre noget ved,” siger Jonas Mannov.

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Links til relaterede artikler:

• 11.400 forsøg eller fuldbyrdede voldtægter om året: Ny undersøgelse afdækker overgrebet i Danmark, Politiken.dk, 07-12-2020

• Voldtægtsofre får forbedret juridisk støtte med finanslovsaftalen, Information.dk, 08-12-2020 (betalingsartikel)

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

”Vi har ikke behov for en fjerde bandepakke med mere straf – der er snarere brug for en bandepakke med effektive forebyggelsesindsatser,” skriver formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Erik Christensen, i et debatindlæg på rådets hjemmeside. Han skriver blandt andet:

”Bandekonflikten er blusset op med 13 bande- og rockerrelaterede drab i årets første ni måneder. De nye tal for drab og skudepisoder lander midt i de politiske forhandlinger om politiets budget, og ifølge Jyllands-Posten 9. november er der forslag om en ny bandepakke, strafskærpelser og flere sanktioner.
Jeg mener, at flere stramninger og endnu en bandepakke ikke er vejen frem, for strafskærpelser alene løser ikke problemerne. Tiden er til veldokumenterede tiltag, der har en reel og langtidsholdbar effekt. Vi skal hjælpe bandemedlemmerne med at forlade miljøet, og vi skal sikre, at børn og unge ikke havner i bandernes klør.

Der er især behov for tidlig forebyggelse, så færre børn og unge havner i kriminalitet. Jo tidligere vi griber ind, jo større er chancen for, at vi kan fastholde dem i en hverdag med skolegang og fornuftige fritidsinteresser. Vi skal undgå, at drengene lever det vilde gadeliv, hvor de let bliver hvervet af bander. Forældrene skal på banen langt tidligere, og vi skal give dem hjælp til at tackle problemerne. Også fritidsjobs, mentorordninger og helhedsorienteret gadeplansarbejde er eksempler på virkningsfulde indsatser,” skriver formanden for Det Kriminalpræventive Råd.

• Læs hele debatindlægget på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

Der blev anmeldt 31 % færre voldstilfælde end forventet i ugerne fra nedlukning af landet pga. Corona-pandemien til 1. fase af genåbningen, skriver Det Kriminalpræventive Råd.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Syd- og Sønderjyllands Politi. Undersøgelsen ser på udviklingen af fem kriminalitetstyper under nedlukningen, og både vold, indbrud og hærværk ligger markant lavere end de forrige tre år, imens husspektakler ligger over.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved vold udgør normalvis mere end 2 milliarder kroner årligt.

”Det er særligt ofrene, der betaler prisen i form af forringet livskvalitet og færre gode leveår. Jeg synes derfor det gør stort indtryk, at nedlukningen har reduceret volden i Danmark så markant,” siger analytiker Jonas Mannov fra Det Kriminalpræventive Råd

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Links til relaterede artikler:

• Lukket natteliv medførte markant færre voldsanmeldelser, DR Nyheder, 01-07-2020

• Ansvarlig udskænkning kan reducere vold markant, Kristeligt Dagblad, 01-07-2020 (betalingsartikel)

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

Der er udsigt til stramninger på bandeområdet, men strafskærpelser og hårdere afsoningsvilkår løser langt fra problemerne alene, skriver Erik Christensen, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd (DKR) på rådets hjemmeside. Debatindlægget blev bragt på Berlingske.dk den 14. maj 2020. Erik Christensen skriver bl.a.:

”Den seneste tids voldsomme bandeopgør i blandt andet København, Køge og Gentofte skaber frustration blandt borgere og politikere – forståeligt nok. Derfor kan man nu læse i medierne, at der er udsigt til flere stramninger og måske en ny bandepakke. …

Jeg mener, vi bliver nødt til at se i øjnene, at strafskærpelser og hårdere afsoningsvilkår langt fra løser problemerne alene. Det er på tide at supplere med andre midler. Vi skal styrke resocialiseringsindsatsen og sikre bandemedlemmerne en vej ud af miljøet. Forskningen viser, at den type tiltag virker. Det er afgørende, at bandemedlemmer bruger tiden bag tremmer fornuftigt, så de ikke er mere kriminelle, når de kommer ud igen. Så er vi lige vidt.

Vi skal også gøre mere for at forebygge, at børn og unge havner i bander. Den billigste og mest effektive måde at begrænse alvorlig banderelateret kriminalitet på er at afholde unge fra at tilslutte sig bander. Vi ved, at unge typisk tilslutter sig bander, når de er 13-15 år. Men de begynder allerede at hænge ud med dem, som 12-13-årige. … Derudover anbefaler Det Kriminalpræventive Råd længerevarende mentorstøtte, fritidsjobs og gadeplansarbejde, der også har vist en god virkning. …”

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

• 13. feb. - Kvaliteten af mentalundersøgelser for udviklingshæmmede er så dårlig, at folk risikerer at få en forkert dom
• 28. nov. - Antallet af henlagte straffesager tredoblet på fem år
• 22. okt. - Forsvarsadvokat er bekymret: Ny fejl hos Rigspolitiet kan overgå teleskandalen
• 20. sep. - En række anklagere kritiserer politisk bestemt prioritering af sager: Skader retssikkerheden
• 18. sep. - Kritik af Kriminalforsorgen for at lukke evalueringsenhed, der skal forbedre det resocialiserende arbejde

Fjerde
kvartal i 2019 bød på et rekordlavt antal anmeldte indbrud i private boliger,
og nye tal viser, at vi i Danmark i 2019 har oplevet det færreste antal
anmeldte indbrud i over 35 år, skriver Det Kriminalpræventive Råd. Bo trygt-samarbejdet, der arbejder
for at reducere indbrud, mener, at den positive udvikling bl.a. skyldes, at
danskerne for alvor er gået sammen om at holde tyvene ude.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort
indbrudstal fra 4. kvartal 2019, og der blev på landsplan anmeldt 7.437
indbrud. Lægger man dem sammen med indbrudstallene fra de første tre kvartaler,
giver det i alt 24.553 indbrud i 2019. Der er tale om foreløbige tal, der kan
blive justeret en anelse, når alle indbrud i julen er endeligt registreret, men
tallet vil ikke ændre sig væsentligt, skriver
Det Kriminalpræventive Råd.

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds
hjemmeside

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

Vold har store
menneskelige konsekvenser for ofrene og koster samfundet mere end 2,3
milliarder kr. årligt. Det viser en ny rapport, som opgør de samlede
samfundsøkonomiske konsekvenser af volden. Det kalder på mere forebyggelse,
mener Det
Kriminalpræventive Råd.

Rapporten ”Samfundsøkonomiske
omkostninger ved vold”, som Rambøll har udarbejdet for Det
Kriminalpræventive Råd, opgør de samlede omkostninger ved vold for det danske
samfund – herunder udgifter til sygehuse, psykiatri, politi, domstole,
krisecentre, tabte indtægter på arbejdsmarkedet og personlige omkostninger for
de ramte: I alt 2,3 milliarder kroner.

”Vold har store menneskelige omkostninger for dem, der bliver ramt, og når vi gør den samlede regning op, koster voldshændelser samfundet milliarder til skadestuer, retsvæsenet og krisecentre. Derfor er det vigtigt at forebygge vold så tidligt som muligt – både for ofrene og for vores samfund,” siger Jonas Mannov, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

• Hent rapporten ”Samfundsøkonomiske omkostninger ved vold”

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

”At skrue op
for overvågningen i det offentlige rum vil næppe have en bred forebyggende
effekt. Hvis det skal lykkes at forebygge kriminalitet, skal tv-overvågningen
kobles med tiltag, som vi faktisk ved virker,” skriver Anna Karina
Nickelsen, der er sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd på rådets hjemmeside.
Hun skriver videre:

”Det
Kriminalpræventive Råd bakker op om regeringens ønske om at forebygge
kriminalitet. Det er prisværdigt, at regeringen ønsker at skabe et trygt
samfund, hvor borgerne kan færdes uden frygt for kriminalitet.

Samtidig
er det vigtigt at påpege, at der ikke er noget, der tyder på, at øget
tv-overvågning skulle være en mirakelkur, der over en bred kam afholder folk
fra at begå kriminalitet. Fra forskningen ved vi, at tv-overvågning kun
har en beviselig forebyggende effekt over for helt bestemte former for
kriminalitet. …

Tv-overvågning
har en præventiv effekt, når det gælder planlagt kriminalitet, mens
tv-overvågning ikke forebygger spontant opstået kriminalitet.” 

• Læs
hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

Angst,
depression og PTSD. Psykisk vold i parforhold har store konsekvenser for de
ramte. Derfor blev psykisk vold i foråret gjort strafbart. Men kriminalisering
er langtfra nok. Der skal sættes ind, før volden eskalerer. Derfor lancerer Det
Kriminalpræventive Råd i dag kampagnen RÆK UD.

”Psykisk vold kan være fuldt ud lige så skadeligt som fysisk vold. Psykisk
vold i parforhold smadrer mange liv og kan sætte dybere mentale spor end
kvælertag og knytnæveslag. Den usynlige vold skal frem i lyset, så de ramte tør
række ud, og vi andre kan gribe ind,” siger Christina Hviid, der er forebyggelseschef
i Det Kriminalpræventive
Råd.

97 procent af adspurgte kvinder, som boede på et krisecenter i 2017
svarede, at de havde været udsat for psykisk vold. Og på organisationen Lev
Uden Volds landsdækkende rådgivningstelefon for voldsudsatte handlede 981 ud af
1.212 henvendelser i første halvår af 2019 om psykisk vold, skriver Det Kriminalpræventive Råd.

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

Selvom
antallet af politianmeldelser er stigende, viser nye tal fra landets skadestuer,
at antallet af voldsskader fortsat falder. Det skriver Det
Kriminalpræventive Råd.

I 2018 blev 9.909 voldsskader registreret på danske skadestuer. Det er et fald sammenlignet med året før. Dermed fortsætter tendensen med mindre vold på landets skadestuer, men faldet er dog beskedent, så der kan være tale om stagnation. Det viser undersøgelsen ”Vold i Danmark 2018 – belyst ved tal fra skadestuerne”, udarbejdet af Rambøll og Det Kriminalpræventive Råd.

”Vold er en kilde til utryghed for mange danskere. Derfor holder vi nøje øje med, hvordan volden udvikler sig. Skadestuerapporten giver os et indblik i, hvor udbredt volden er, og for 8. år i træk ser vi et lille fald i skadestuebesøg relateret til vold,” siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder

En ny rapport
om kriminalitet og etniske minoriteter har set dagens lys, og den samler de seneste
13 års forskning på området. Rapporten falder i tre dele: En kortlægning af
kriminalitet begået af etniske minoriteter, seks forklaringsmodeller, og en
beskrivelse af tre lovende forebyggelsesindsatser, skriver Det
Kriminalpræventive Råd (DKR).

Rapporten er
udarbejdet af Aalborg Universitet og finansieret DKR. Den viser ikke
overraskende, at vi kan bruge de samme forebyggelsesmetoder over for
kriminalitet begået af unge med anden etnisk baggrund end dansk som over for
kriminalitet begået af andre unge. Det handler grundlæggende om at give de unge
en oplevelse af at være en del af fællesskabet, skriver Det Kriminalpræventive
Råd.

Den første delrapport
ønsker bl.a. at belyse, om etniske minoritetsunge er overrepræsenterede i
kriminalitetsstatistikken, og svaret er, at det på det foreliggende datagrundlag
ikke er muligt at svare entydigt på dette spørgsmål. De 12 studier rummer store
metodiske forskelle, og derfor er det vanskeligt at sammenligne dem på tværs.

Her er fire pointer
fra delrapporten:

• Trods
metodisk usikkerhed og variation er det sandsynligt, at voksne under 30 år med
etnisk minoritetsbaggrund i ukendt omfang er overrepræsenterede i
kriminalitetsstatistikken

•
Overrepræsentationen falder betragteligt, når der kontrolleres for en række
relevante og tilgængelige baggrundsvariabler. Ingen af studierne laver den fulde
kontrol

• Unge med
minoritetsbaggrund, som begår kriminalitet, er ikke mere kriminelle end andre
sammenlignelige unge i Danmark

•
Overrepræsentationen gælder indtil en vis alder. Når mændene når 24-29-års-alderen,
udlignes forskellen i kriminalitetsniveau for alle grupper og inden for alle
kriminalitetsformer.

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

• 13. nov. - Formanden for Det Kriminalpræventive Råd: Hvornår får vi en bandepakke med forebyggelse?
• 02. jul. - Færre voldsanmeldelser under Corona-nedlukningen
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 21. jan. - Rekordlavt antal indbrud
• 03. dec. - Vold koster milliarder