Konflikterne i rocker- og bandemiljøet kostede sidste år 16 mennesker livet. Det er dobbelt så mange som året før, skriver DR Nyheder. Det viser en rapport, som Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet har offentliggjort.

Oveni de mange dræbte blev 49 personer såret under de talrige opgør i bander og rockergrupper som Loyal To Familia, der er blevet forbudt, Brothas, Brabrandgruppen, Bandidos, NNV-gruppen og Gremium MC. I 2019 blev 37 personer såret ved opgør blandt bander og rockergrupper. De voldelige episoder skyldes ifølge rapporten blandt andet gruppernes ønske om ekspansion. Men også “eksisterende og nye modsætningsforhold” er ifølge rapporten årsag til den brutale optræden.

Frem til den 4. januar 2021 havde politiet registreret 1.233 personer som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Disse personer blev i 2020 sigtet 3.446 gange for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

• Hent rapporten ”Rocker- og bandesituationen i Danmark. Nøgletal for 2020”

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Indsatte med mindreårige børn må efter over to måneders nedlukning af landets fængsler få ét besøg hver 14. dag. Det samme kan indsatte i alderen 15-17 år få lov til, og alle besøg skal ske med en afstand på en til to meter til de besøgende, skriver DR Nyheder. Samtidig står en stor gruppe indsatte tilbage uden svar på, hvornår de igen kan få lov til at se deres familie og pårørende eller komme på udgang. Og det kan få store negative konsekvenser, advarer flere eksperter.

”De indsatte er meget påvirkede af den her situation. Besøg og udgang er den indsattes mulighed for at bevare kontakt til pårørende og det omgivende samfund,” siger kriminolog Linda Kjær Minke. Hun advarer om, at det både er psykisk svært at håndtere for de indsatte, men at man også kan risikere at tabe nogen, der var på “rette vej”.

Hos Fængselsforbundet frygter formand Bo Yde Sørensen, at de kommende uger kan blive et “decideret minefelt”, når én gruppe kan få besøg – og en anden ikke kan. ”De er allerede frustrerede over situationen, og når man så ser, at nogle af de andre begynder at få besøg af familie, så vokser frustrationerne,” siger han til DR Nyheder.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Links til relaterede artikler:

• Kriminalforsorgens information om COVID-19

• Alex Sørensen har ikke set sine børn i to måneder: Ingen tænker på os indsatte lige nu, Information.dk, 16-05-2020

• Nogen må se konen – jeg må ikke, EkstraBladet.dk, 16-05-2020

• To lange måneder: Ali savner sex i fængslet, EkstraBladet.dk, 11-05-2020

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

De danske domstole har med en ny bred politisk aftale fået grønt lys til at åbne for retssalene og igen begynde at tage fat på den kæmpe sagspukkel, der ligger og venter, skriver DR Nyheder.

Domstolsstyrelsen oplyser, at landets domstole åbner den 27. april, hvor op imod 75 procent af alle sager herefter kan gennemføres. Langt de fleste retssager har været sat i bero, siden store dele af Danmark – herunder domstolene – lukkede helt eller delvist ned 13. marts.

I første omgang vil retterne have fokus på genoptagelsen af straffesager og civile sager – herunder familieretssager. Direktør for Domstolsstyrelsen Kristian Hertz forsikrer, at genåbningen vil ske, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Personer, der har fået en ubetinget fængselsdom i retten, må egentlig ikke
bevæge sig frit omkring. De bliver i stedet indkaldt til at afsone dommen i et
arresthus, fængsel eller med fodlænke. Men lige nu har coronaudbruddet i
Danmark sat en stopper for det. Nye afsonere får ikke lov til at komme ind i de
danske fængsler. Det fortæller sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Brysting
til DR Nyheder.

Stoppet for
nye afsonere betyder ikke, at politiet ikke kan komme med anholdte, der skal varetægtsfængsles.
Og det har heller ikke betydning for dem, der allerede sidder fængslet og
overgår til afsoning. Der sidder lige nu knap 4.000 indsatte i de danske
arresthuse og fængsler.

Selvom
Kriminalforsorgen forsøger at mindske risikoen for, at der kommer coronavirus
bag murene, så har udbruddet i Danmark allerede sat sit aftryk. Enkelte
indsatte har udvist symptomer på coronavirus, skriver DR Nyheder.
Kriminalforsorgen kan ikke oplyse det konkrete antal.

Indsatte har i danske fængsler ret til besøg og fællesskab med hinanden.
Men også det har Kriminalforsorgen efter coronaudbruddet sat regler op for. Det
kan læse mere om her.

Indsatte med mulighed for udgang får heller ikke lov til at besøge
omverdenen i øjeblikket. Alle udgangstilladelser er blevet inddraget, skriver DR Nyheder. Samtidig er al fælles undervisning og aktiviteter for de indsatte i
fængslerne er aflyst, og de indsatte må nu kun ses og lave mad sammen i mindre
grupper.

Læs mere
om, hvordan risikoen for coronasmitte påvirker fængsels- og retsvæsen:

• Vil ikke risikere coronasmitte i fængslerne: Nye dømte
får ikke lov til at afsone, DR Nyheder, 15-03-2020

• Ændrede
besøgsregler pga. coronasituationen, Kriminalforsorgen

• Indsatte i oprør: Måtte pludselig ikke komme på
weekend, Ekstra Bladet, 15-03-2020

• Indsatte udelukket fra fællesskab efter
coronasymptomer, Ekstra Bladet, 12-03-2020

• Udsatte retssager og voksende sagsbunker: Det betyder
coronakrisen for det danske retsvæsen, DR Nyheder, 15-03-2020

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Stik imod
politiske ønsker straffer nyt nævn ikke børn og unge, og det er godt, mener juraprofessor
Eva Smith. Det skriver DR
Nyheder. Hun gik så
langt i sin kritik af det nye Ungdomskriminalitetsnævn som til at oprette en underskriftsamling med
titlen “Nej til børnefængsel”.

Nævnets opgave har siden 1. januar 2019
været at træffe afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, der er
mistænkt for at have eller har begået kriminalitet.

Men efter at
de 12 nævn – ét i hver politikreds – nu har arbejdet i godt et år og haft mere
end 600 børn og unge igennem, foretager den anerkendte professor emerita Eva
Smith fra Københavns Unversitet en spektakulær kovending og roser nævnet. Den
vigtigste årsag til, at hun vender på en tallerkenen, er nye
tal, der viser, at nævnene kun i 16 ud af 470 sager i 2019 har givet en såkaldt
straksreaktion i form af at feje gader og stræder, vaske brandbiler
eller fjerne grafitti – stik imod de politiske intentioner.

”Nævnet har jo gjort noget helt andet
end at bruge straksreaktioner og har anlagt en social attitude og sagt, at her
er et barn i krise, og hvordan kan vi hjælpe det. Så er det jo fint med sådan
et nævn. Det har gjort et forbilledligt arbejde,” siger Eva Smith til DR Nyheder.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Det er
uholdbart, at Danmark bliver ved og ved med at bæltefiksere indsatte i
fængslerne gennem længere tid. Sådan lyder et af kritikpunkterne fra
Europarådets Torturkomité, der har været på rundtur i en række danske fængsler,
skriver DR
Nyheder.
Torturkomiteen besøgte også danske fængsler i 2014.

”Desværre er
der ikke foretaget væsentlige forbedringer siden vores besøg i 2014,” hedder
det blandt andet i rapporten.

”De fleste lande har for længst stoppet
brugen af bæltefiksering, og vi anbefaler på det kraftigste at stoppe
fikseringerne, der er yderst kritisable fra et menneskerettighedssynspunkt,”
siger Hans Wolff, der er medlem af Europarådets Torturkomité.

Ifølge
Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, arbejder de danske fængsler på at
nedbringe antallet af bæltefikseringer. Men han understreger samtidig, at
antallet af fikseringer er lavt, og at man arbejder på at få antallet endnu
længere ned.

Et andet kritikpunkt fra komiteen er, at indsatte må vente for længe på at
komme på toilettet. I rapporten nævnes en indsat fra Odense Arrest, der under
diarré måtte besørge i skraldespanden, mens han delte celler med en anden.

”Danmark er jo et foregangsland på menneskerettighedsområdet og har været
med til at indføre minimumsstandarder for behandling af indsatte i fængsler. Så
burde vi også overholde dem,” siger Elna Søndergaard fra Dignity – Dansk
Institut Mod Tortur.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Siden det ved
årsskiftet blev lovligt at købe en peberspray til at kunne forsvare sig i eget
hjem, er antallet af sager om ulovlig brug af peberspray steget landet over, skriver
DR
Nyheder. Der har været
cirka 1.500 sager om ulovlig brug, besiddelse og indførelse af peberspray fra
årsskiftet til efteråret, viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået i alle
landets 12 politikredse.

DR Nyheder har også spurgt de 12 politikredse, hvor mange sager om ulovlig
peberspray, de havde hele sidste år. Indtil videre har fire svaret: Tre
politikredse har oplevet en fordobling af sager, den sidste en tredobling – og
året er vel at mærke ikke omme endnu.

Den slags ulovlig brug af peberspray fandt også sted, før loven trådte i
kraft. Alligevel er Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, ikke i tvivl om,
at de mange flere sager skyldes, at man nu kan købe pebersprays i danske
butikker. Politikerne har ganske enkelt udrustet de forkerte, mener han.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Relaterede artikler:

• John
blev angrebet med peberspray i sit eget hjem: ‘Jeg var fuldstændig forsvarsløs’, DR Nyheder, 01-12-2019

• Finn
var blind efter peberspray-angreb: Alle tre støttepartier presser på for forbud,
DR Nyheder, 02-12-2019

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Justitsministeriet
så passivt til i teledatasagen på grund af valget, og det forsvarer minister
Hækkerup. Embedsværket har svigtet sin pligt til at handle i så alvorlig en
sag, siger juraeksperter til Politiken.dk.

Forsvarsadvokater,
domstole, Folketinget og borgerne. Selv den fungerende justitsminister Søren
Pape Poulsen (K) blev holdt hen i uvidenhed om nyere tids største retsskandale
i tre måneder fra Justitsministeriets første kendskab til sagen om politiets
telefejl. En medvirkende årsag til forsinkelsen var, at Justitsministeriet op
til folketingsvalget havde besluttet sig for at være passiv i sin behandling af
teledatasagen. Og det var med folketingsvalget som eksplicit begrundelse.

Men
departementets passivitet i sagen var forfejlet, uden statsretlig grobund og –
viser det senere forløb – også inkonsistent. Sådan lyder vurderingen fra to
juraprofessorer. De to er: Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved
Aalborg Universitet, og Jørgen Albæk Jensen, professor i statsforfatningsret
ved Aarhus Universitet. De uddyber deres kritik i artiklen på Politiken.dk.

• Læs
hele artiklen på Politiken.dk

Relateret artikel:

• Minister:
Det tog for lang tid at orientere retsvæsen om teleskandale, DR Nyheder, 28-11-2019

• Mulige
forbrydere går fri: ‘Det er sager om vanvidskørsel og økonomisk kriminalitet’, DR Nyheder, 28-11-2019

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Antallet af
henlagte sager i anklagemyndigheden er steget fra 8.846 i 2014 til 21.249 i
2019, skriver DR
Nyheder med henvisning til en artikel i Berlingske.
Justitsministeren tolker de nye tal som endnu et sygdomstegn i retsvæsenet.

Med til historien hører, at
anklagemyndigheden i perioden har fået langt flere sager på bordet.

Antallet af indkomne sager er således
steget fra 172.199 til 201.946.

”Det er en af de allerstørste opgaver,
som ligger på mit bord i 2020. Der skal gøres noget ved udviklingen – det er
vigtigt af hensyn til ofrene og af hensyn til retssikkerheden, siger justitsminister
Nick Hækkerup (S), der ser med alvor på problemet. Han tilføjer, at det vil
tage tre år at få løst problemet.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Relateret artikel:

• 21.249
straffesager henlagt- ”Det er en katastrofe for vores retssikkerhed”, Berlingske.dk, 28-11-2019
(betalingsartikel)

• Justitsminister
om underdrejet anklagemyndighed: Det er en ’kindhest til vores retssikkerhed’,
DR Nyheder, 28-11-2019

• Anklagere: 21.249 henlagte sager skyldes ’hovedløs prioritering’, DR Nyheder, 28-11-2019

Forrige

• 13. feb. - Kvaliteten af mentalundersøgelser for udviklingshæmmede er så dårlig, at folk risikerer at få en forkert dom
• 28. nov. - Antallet af henlagte straffesager tredoblet på fem år
• 22. okt. - Forsvarsadvokat er bekymret: Ny fejl hos Rigspolitiet kan overgå teleskandalen
• 20. sep. - En række anklagere kritiserer politisk bestemt prioritering af sager: Skader retssikkerheden
• 18. sep. - Kritik af Kriminalforsorgen for at lukke evalueringsenhed, der skal forbedre det resocialiserende arbejde

Kriminelle,
der er psykisk syge, får længere domme end kriminelle, der ikke er psykisk
syge. Samtidig får flere psykisk syge behandlingsdomme og havner dermed i retspsykiatrien.

Det viser en
undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der konkluderer, at de
dømtes rettigheder er under pres under de nuværende forhold i retspsykiatrien,
skriver DR Nyheder.

Institut for
Menneskerettigheder mener, at der er brug for en gennemgribende reform af
retspsykiatrien.

Både Radikale
Venstre og Enhedslisten opfordrer justitsminister Nick Hækkerup (S) til at se
nærmere på problemstillingen med de lange behandlingsdomme. I et skriftligt
svar til DR Nyheder lægger ministeren dog vægt på, at behandlingsdomme for ham
ikke handler om at straffe folk.

”Man skal
huske, at en behandlingsdom handler om at behandle folk og ikke om at straffe.
I de sager, hvor dømte er så syge, at de ikke skal i fængsel, er det vigtigste,
at de får den bedst mulige hjælp, så de kan blive raske. Det er også derfor, at
både dommere og læger løbende skal vurdere, hvilken behandling der er bedst for
den enkelte,” skriver Nick Hækkerup til DR Nyheder.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Relaterede artikler:

• Psykisk syge får alt for lange domme, Institut for
Menneskerettigheder, 13-11-2019

• Behandlingsdømt: Violas dom har ingen slutdato, DR Nyheder, 12-11-2019

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder