”For god til at blive kasseret.” Det er overskriften på en artikel i Fængselsforbundets blad om Café Exits cykelprojekt:

Tom Hansen er tidligere indsat. Nu er han ansat i Café Exit, der hjælper løsladte med at lande i verden igen. Han står bag et cykelprojekt, der reparerer og sælger gamle cykler.

”De kasserede cykler er ligesom os, der har siddet i fængsel. De er for gode til at blive smidt ud og kan stadig bruges, hvis man lige lægger lidt arbejde i,” siger Tom Hansen, der selv har afsonet knap fem år og blev løsladt for tre år siden.

”Vi får cirka tyve cykler om måneden fra Nordsjællands og Københavns Vestegns Politi, og 95 procent af dem bliver til cykler, der kan bruges. Det tager i gennemsnit en dags arbejde at reparere. Så sælger vi dem for mellem 500 og 1.500 kroner, lige meget hvad, de har kostet før. Vi vil gerne have, at alle har mulighed for at få en cykel, også tidligere indsatte. Mange kommer ud med en kæmpe gæld, der stopper dem i rigtig meget,” siger han.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

• Her finder du cykler, der er til salg.

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

”Kriminalforsorgen er nok den del af straffekæden, man hører mindst om. Det er vigtigt for både om- verdenen og os selv, at vi får en tydelig plads på samme måde som politi, anklagemyndighed og domstole,” siger den nye direktør for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, i et interview på Fængselsforbundets hjemmeside.

Ina Eliasen tiltrådte den 1. juli, og hun siger i interviewet, at når Kriminalforsorgen skal bidrage med at skabe tryghed i samfundet, så er det helt afgørende, at befolkningen ved, hvad Kriminalforsorgen faktisk laver. At der er gennemsigtighed.

Men også i forhold til nuværende og kommende medarbejdere er et øget kendskab til Kriminalforsorgens arbejde vigtigt, fordi det er med til at skabe en tydelig identitet og stolthed som ansat. ”Et af de vigtigste fokusområder er at rekruttere og fastholde de rette medarbejdere og ledere og dermed skaffe de rette kompetencer – her er arbejdet med kendskab og åbenhed en utrolig vigtig ingrediens,” siger Ina Eliasen.

Hun peger også på resocialisering som et område, der skal tydeligere på dagsordenen. ”Vi skal have så meget resocialisering for pengene, som muligt – det er klart. Resocialisering, der virker. Derfor skal vi også blive ved med at optimere organisationen.”

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

Det skabte stor bekymring i fængsler og arresthuse, da coronakrisen begyndte for tre måneder siden. Udsigten til institutioner fyldt med syge indsatte og ansatte skabte nervøsitet. Heldigvis er vi ikke endt i den situation. I hvert fald ikke foreløbig, skriver Fængselsforbundet.

Kriminalforsorgen har kun kendskab til få sygemeldte medarbejdere med corona-symptomer og kun otte medarbejdere har fået en positiv test. Desuden er der kun én indsat, som var testet positiv. Det kalder Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen for et yderst godt resultat.

”Mens resten af samfundet lukkede, har vi holdt vores institutioner åbne. I den situation er det godt gået, at vi har holdt smitten ude. Kriminalforsorgen har håndteret coronakrisen helt rigtigt indtil videre,” siger han.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

Alle pladser er optaget i Kriminalforsorgen.
Belægningen ligger på 102 procent i gennemsnit i årets to første måneder, skriver Fængselsforbundet.
I Vestre Fængsel har belægningen været helt oppe på 115 procent. Selv
besøgsværelserne inddrages i forsøget på at finde plads til alt for mange
indsatte.

Vestre
Fængsel har plads til 506 arrestanter, men må lægge mure til en del flere.
Overbelægningen gør, at der ikke bare er dobbeltbelæg på cellerne. Alle øvrige
rum, der kan fungere som celler, er også inddraget. Det gælder både værelserne
i besøgscentret og fængslets kondirum, skriver Fængselsforbundet.

Det presser både ansatte og indsatte i landets største arresthus. ”Arbejdspresset
rammer os fængselsbetjente, fordi vi i forvejen er så få. Der er kun de
praktiske opgaver tilbage,” siger tillidsrepræsentant David Jensen.

• Læs hele
artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

93 fængselsbetjente er i år blevet afskediget på grund af dårligt helbred. Det er formentlig det højeste antal nogensinde, skriver Fængselsforbundet. Det er et rekordhøjt antal og mere end dobbelt så mange som normalt.

De 93 betjente
svarer til, at 3,8 procent af alle fængselsbetjente bliver nødt til at forlade
jobbet af helbredsmæssige årsager. Til sammenligning gælder det samme for
0,3 procent af alle beskæftigede i Danmark ifølge tal fra Ankestyrelsen. Risikoen
for at en fængselsbetjent bliver nedslidt, er altså mere end ti gange større
end for øvrige danskere.

En stor del af afskedigelserne skyldes
PTSD som konsekvens af overfald eller psykisk pres over længere tid. I
gennemsnit er de afskedigede kun 47 år.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

Får en indsat
i Kragskovhede Fængsel hovedpine midt om natten, så kan man risikere, at
personalet først skal sende en taxa til vagtlægen i Hjørring 30 kilometer væk. Før
personalet kan udlevere medicinen til den indsatte, skal det nemlig godkendes
af en læge, skriver DR
Nyheder.

Det sker som følge af en indskærpelse
af reglerne, der skal sikre, at der ikke sker fejl i medicinhåndteringen.

Men det giver
både ekstraarbejde og koster flere penge, og det er ressourcespild. Det mener
fængselsbetjentenes tillidsrepræsentant Karsten Pedersen. Han har regnet på,
hvor meget det koster fængslet. ”Vi bruger et årsværk, en betjent om året, på
at uddele medicin. Den tid kunne vi bruge meget bedre,” siger han til DR
Nyheder.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Nye medicinregler skaber problemer

Fængselsforbundet skriver om det samme emne i en artikel den 21. november 2019:

Tidligere
kunne Kriminalforsorgens institutioner opbevare forskellige typer af medicin,
så de stod klar, hvis en indsat havde brug for det. Sådan er det ikke længere.
Med den nye medicinpraksis må fængsler og arresthuse kun udlevere medicin, som
specifikt er ordineret til den pågældende patient, skriver Fængselsforbundet.

Det betyder, at alt ekstra medicin skal smides ud, hvorefter der skal
hentes ny medicin, når der er behov for det. Det gælder selv, hvis der er tale
om hovedpinetabletter. I weekenden fik reglerne den konsekvens, at Roskilde
Arrest måtte bruge flere timer på at skaffe medicin til en indsat.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 18. maj. - Nu kan indsatte med børn få besøg hver 14. dag
• 17. apr. - Domstolene genåbner 27. april: ”Flere tusind sager er blevet aflyst”
• 17. mar. - Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget
• 31. jan. - Professor i kovending om kriminalitetsnævn for unge: ”De har gjort et forbilledligt arbejde”
• 07. jan. - Danmark får kritik af bæltefikseringer og indsattes rettigheder

Ifølge Kriminalforsorgen
var der 3. september 2019 134 indsatte fordelt på 67 celler beregnet til én person.
Cellerne var gennemsnitligt 9,4 kvm. Det svarer til, at hver indsat har omkring
4,7 kvm personlig plads. De mindste celler med dobbeltbelæg var på 7 kvm svarende
til 3,5 kvm personlig plads til hver indsat, inklusiv plads til seng og møbler,
oplyser Institut for Menneskerettigheder i et faktaark
om overbelæg i danske fængsler.

Instituttet
skriver videre, at Kriminalforsorgen og fængslernes ledelser i den forbindelse skal
være opmærksomme på, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets
Torturkomité giver indsatte ret til et minimum af plads i cellerne.

Overbelægningen
i fængslerne skyldes, at antallet at indsatte er steget de seneste år, og at
der samtidig er blevet færre fængselsbetjente.

• Læs
hele faktaarket på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Relaterede artikler

• Hårdere
straffe for vold øger presset på fængsler, Politiken.dk, 17-10-2019
(betalingsartikel)

• Dobbeltbelæg i fængslerne bør være en nødløsning, Fængselsforbundet, 15-10-2019

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

USA bruger i stigende grad nordiske metoder for at løse problemerne i deres
fængsler. Det er derfor paradoksalt, at Norden er begyndt at indføre
amerikanske principper, skriver Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, på
forbundets hjemmeside.

For mens amerikanerne – med opbakning fra Donald Trump – forkorter deres
straffe og styrker fokus på resocialisering, øger vi straffene og svækker
relationerne mellem indsatte og ansatte.

Men hvorfor stiler de nordiske beslutningstagere mod den hårdere
amerikanske måde at drive fængsel på?

Netop det spørgsmål er omdrejningspunkt for årets konference for nordiske
fængselsbetjente, som foregår i denne uge i Island. Her mødes fængselsbetjente,
forskere og ledere fra Norden og USA og diskuterer tendenser og erfaringer fra
de forskellige fængselssystemer.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

I
gennemsnit har 101 procent af alle celler i Kriminalforsorgen været i brug i de
første otte måneder af 2019. Det er den højeste belægningsprocent i over
20 år, skriver Fængselsforbundet.

Kapacitetsudnyttelsen
er dermed øget fra 91 procent i 2015 til det nuværende niveau på over 100
procent. Årsagen til, at belægget er så højt, er, at antallet af indsatte er
steget markant fra cirka 3.400 i 2015 til nu knap 4.000.

Samtidig har det ikke været muligt at åbne nye celler i samme takt. Der
mangler nemlig fængselsbetjente. Det er årsagen til, at Møgelkær Fængsel ikke
bliver genåbnet, selvom det står klar til brug, skriver Fængselsforbundet.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

Antallet af
værkmestre er faldet markant de seneste ti år. Fængselsforbundet mener, at
situationen er kritisk for arbejdsdrift og resocialisering, fremgår det af en artikel
i forbundets blad.

”I forrige flerårsaftale om Kriminalforsorgen blev værkmestrene tildelt en
hovedopgave i forhold til at styrke de indsattes uddannelse. Målet var færre
gengangere i fængslerne og midlet en styrket uddannelses- og
beskæftigelsesindsats.

Siden denne aftale er det dog kun gået en vej for antallet af værkmestre:
Nedad. Da den politiske aftale blev indgået i slutningen af 2012, var der 418
værkmestre. I dag er der kun 301 tilbage,” skriver Fængselsforbundet.

Det har ifølge forbundssekretær Mette Nielsen store konsekvenser for
værkmestrenes arbejdsmiljø og kvaliteten af de opgaver, som de tilbyder de
indsatte. Hun synes, det er en ærgerlig og kritisabel udvikling:
”Kriminalforsorgen har tydeligvis ikke levet op til de politiske målsætninger
på dette område. Du kan ikke styrke indsatsen i arbejdsdriften ved at skære ned
i bemandingen.”

• Læs
hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

“

Forrige

• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
• 28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
• 27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
• 28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
• 10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne