Café Exit

Peberspray anvendt ved næsten dobbelt så mange forbrydelser i 2019 som i 2018

Fri, 09 Oct 2020 10:04:23 +0000

Fra 2018 til 2019 er der sket en næsten fordobling af fældende afgørelser, hvor peberspray har været en del af sagen, skriver Justitsministeriet. En evaluering af pebersprayordningen viser, at gerningsmænd pr. 9. november 2019 havde anvendt peberspray i 1.660 sager, hvor der blev afsagt en dom. Det var næsten en fordobling i forhold til 2018, hvor der blev anvendt peberspray i 893 sager, hvor der blev afsagt en dom.

Pebersprayordningen trådte i kraft i 2018. Ordningen giver bl.a. private mulighed for at have peberspray i sit eget hjem for at kunne beskytte sig i tilfælde af hjemmerøveri. Evalueringen af ordningen viser dog, at der kun har været en enkelt sag, hvor peberspray har været anvendt mod gerningspersoner ved et røveri, og i nul tilfælde er peberspray anvendt til selvforsvar mod hjemmerøveri i eget hjem.

På den baggrund har justitsminister Nick Hækkerup (S) besluttet, at pebersprays fremover kun skal være tilladt for særligt udsatte personer med en tilladelse fra politiet, skriver Justitsministeriet. Pebersprayordningen gør det nemlig også muligt for fx personer, som vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking at søge om tilladelse til at gå med peberspray på gaden. Evalueringen viser dog, at der kun er givet et mindre antal tilladelser til særligt udsatte personer til at besidde peberspray i det offentlige rum.

”Noget tyder på, at selve tilladelsesordningen i dag er en hindring for mange, og derfor vil justitsministeren se på, om det kan gøres lettere for f.eks. personer, som vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking – og andre der kan have et særligt behov for beskyttelse og tryghed – at få tilladelse til at bære peberspray i det offentlige rum,” skriver Justitsministeriet.

Ministeriet regner med at fremsætte et lovforslag om ændring af pebersprayordningen i løbet af efteråret.

• Hent pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Hent evalueringsrapport om pebersprayordningen

Links til relaterede artikler

• Papes peberspraylov var en eklatant fiasko (leder), Information.dk, 03-10-2020 (betalingsartikel)

• Hækkerup vil rulle lov tilbage og forbyde peberspray i hjem, Politiken.dk, 01-10-2020

• Butik fjernede peberspray fra hylden: Folk ville åbenlyst ikke bruge dem efter hensigten, DR Nyheder, 02-10-2020

Forrige

Fængsler og arrester skal udvides med ca. 250 pladser i de kommende år

Fri, 04 Sep 2020 12:43:05 +0000

Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat yderligere ca. 95 mio. kroner til Kriminalforsorgen. Pengene skal sikre, at den nuværende drift kan fastholdes samtidig med, at der etableres op imod 250 nye pladser til indsatte i fængsler og arrester i de kommende år, skriver Justitsministeriet.

Kriminalforsorgen er i dag særdeles presset, bl.a. fordi antallet af indsatte er steget markant de seneste år. I 2021 forventes et belæg på over 103 pct. mod de ca. 96 pct., der blev forudsat ved indgåelsen af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen i 2017. Det høje belæg lægger et stort pres på fængselsbetjentene og kan være med til at højne konfliktniveauet hos de indsatte.

I 2020 er der lagt op til en udvidelse på ca. 60 ekstra pladser. Derudover vil der nu blive igangsat kapacitetsudvidelser af Helsingør Arrest, Horserød Fængsel, Køge Arrest samt Ringe Fængsel, hvor den planlagte udvidelse forøges med yderligere pladser. De fire kapacitetsudvidelser vil samlet give ca. 90 nye pladser, som forventes at stå klar i løbet af 2022. Dette står dog ikke alene. Regeringen vil også påbegynde forberedelserne til yderligere kapacitetsudvidelser af Sdr. Omme Fængsel og Nyborg Fængsel. Disse kapacitetsudvidelser vil kunne medføre i alt ca. 160 pladser, der vil kunne stå klar i 2022-2023, skriver Justitsministeriet.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Nye dommere skal lette presset på domstolene

Tue, 30 Jun 2020 11:20:52 +0000

De danske domstole har gennem længere tid været udfordret af stigende sagsbunker og sagsbehandlingstider. Nedlukningen af domstolene fra uge 12 til 17 som følge af COVID-19 har samtidigt betydet, at bunkerne har vokset sig endnu større. Blandt andet er antallet af domsmandssager steget med knap 3.000 sager i perioden, skriver Justitsministeriet.

Det efterlader mange ofre i en urimelig venteposition. Regeringen har derfor besluttet at afsætte 7 mio. kroner til ansættelse af flere dommere i 2020. Konkret skal der konstitueres fire nye byretsdommere. De nye byretsdommere skal indsættes ved de byretter, der har haft den største tilgang af verserende straffesager. Derudover skal der blandt andet rekrutteres flere dommerfuldmægtige ved byretterne, ligesom brugen af tilkaldedommere udvides.

Til styrkelse af landsretterne ansættes der seks nye landsdommere, som tiltræder hurtigst muligt i 2020, skriver Justitsministeriet.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Ina Eliasen bliver ny direktør for Kriminalforsorgen – tiltræder 1. juli

Fri, 22 May 2020 09:39:18 +0000

HR-direktør i Rigspolitiet, cand.jur. Ina Eliasen er blevet udnævnt til direktør for kriminalforsorgen med virkning fra den 1. juli 2020, oplyser Justitsministeriet. Hun afløser Thorkild Fogde, som tidligere på året blev udpeget som ny rigspolitichef.

Ina Eliasen har siden 2017 været ansat som HR-direktør i Rigspolitiet. Inden da har Ina Eliasen fra 2005 til 2017 arbejdet i Kriminalforsorgen – senest som områdedirektør i Kriminalforsorgen Hovedstaden, og tidligere som fg. fængselsinspektør på Københavns Fængsler og kontorchef i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger om den kommende direktør for Kriminalforsorgen: ”Ina Eliasen har solid erfaring med at drive et moderne fængselsvæsen, og jeg er sikker på, at hun er den helt rette til at skabe de fremtidige rammer for vores fængsler og arresthuse, som desværre er hårdt pressede i øjeblikket, og styrke den resocialiserende indsats.”

Kommende direktør for kriminalforsorgen Ina Eliasen udtaler: ”Jeg er utrolig glad for at være blevet udnævnt til ny direktør for så vigtig en organisation som kriminalforsorgen. En stærk kriminalforsorg er helt afgørende for arbejdet med at begrænse kriminalitet og dermed at skabe større tryghed i vores samfund. Jeg ser virkelig frem til at påtage mig opgaven sammen med alle de dygtige og dedikerede mennesker, der arbejder i og omkring kriminalforsorgen.”

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Ekstrabevilling til Kriminalforsorgen

Thu, 23 Apr 2020 14:02:00 +0000

Kriminalforsorgen er markant udfordret med mange indsatte, for lidt plads og for få ansatte. Derfor har regeringen nu afsat en merbevilling på 81,5 mio. kroner i 2020 til Kriminalforsorgen, skriver Justitsministeriet.

Kriminalforsorgens institutioner er presset i øjeblikket, for der er flere indsatte, end der i øjeblikket er fængselspladser til. Kriminalforsorgen vurderer, at den såkaldte belægsprocent, der er et udtryk for, hvor mange af pladserne, der bliver benyttet af indsatte, vil stige til over 104 % i løbet af 2020. Til sammenligning var det forudsat, at den ville være ca. 96 % ved indgåelsen af den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen i 2017. Det høje belægstal kan være med til at højne konfliktniveauet hos de indsatte og medfører et ekstra stort arbejdspres og større risiko for nedslidning af de ansatte.

Situationen er uholdbar, og derfor har regeringen nu afsat 81,5 mio. kr. som en økonomisk saltvandsindsprøjtning til Kriminalforsorgen i 2020. Merbevillingen skal bl.a. være med til at finansiere, at der er flere indsatte end forventet ved den seneste flerårsaftale, og til at skabe flere fængselspladser, så belægsprocenten i fængslerne kan reduceres til gavn for de ansatte, skriver Justitsministeriet.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Straffelovrådet foreslår ny lovgivning om voldtægt

Wed, 19 Feb 2020 14:32:55 +0000

Straffelovens paragraf om voldtægt
bør ændres, så der ikke er tvivl om, at seksuelle handlinger altid skal være
frivillige for de involverede parter. Det foreslår Straffelovrådet efter at
have gennemgået over 600 voldtægtsdomme. Rådets betænkning, som indeholder
forslag til ny lovgivning, sendes nu i høring, oplyser Justitsministeriet.

Straffelovrådet, som er et råd af strafferetlige eksperter, blev i 2019
bl.a. sat til at vurdere, om voldtægtslovgivningen i tilstrækkelig tydelig grad
afspejler, at seksuelle handlinger skal være frivillige, og rådet blev anmodet
om at komme med konkrete forslag til, hvordan lovgivningen kan udformes, så det
tydeliggøres, at enhver seksuel handling skal bygge på gensidig frivillighed.

Straffelovrådet har på den baggrund bl.a. gennemgået 667 voldtægtsdomme og
vurderet, at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad afspejler, at seksuelle
handlinger altid skal være frivillige for de involverede parter. Derfor
foreslår rådet, at voldtægtsbestemmelsen ændres, så det afgørende bliver, om de
seksuelle handlinger har været frivillige fra begge parters side. Det adskiller
sig fra den nuværende voldtægtsbestemmelse, hvor fokus er på, om tiltalte har
anvendt bestemte tvangsmidler, fx vold eller trusler om vold, eller om
forurettede har været i en bestemt tilstand eller situation, hvor forurettede
ikke kan modsætte sig handlingen, skriver
Justitsministeriet.

• Hent
Straffelovrådets betænkning

• Link
til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

10.000 retssager skal undersøges: Her er centrale punkter i teledataskandalen

Sat, 05 Oct 2019 12:55:04 +0000

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har kaldt teledatasagen for »en vaskeægte
skandale«, der har rokket ved borgernes tillid til retssystemet, skriver Information.dk. Kort fortalt
kan skandalen have medført, at uskyldige er blevet straffet, mens gerningsmænd
er gået fri, fordi politiets brug af oplysninger fra mobiltelefonernes
telemaster har vist sig ikke at være pålidelig.

Det betyder blandt andet, at flere end 10.000 retssager helt tilbage til
oktober 2010 skal gennemgås for at klarlægge, om og hvordan
telemasteoplysninger har været brugt i bevisførelsen.

Flere anholdte er således blevet løsladt, og efter ordre fra Rigsadvokaten
er telemaster nu udeladt fra verserende retssager.

Justitsministeriet udsendte før weekenden en 92 sider lang redegørelse fra
Rigspolitiet og Rigsadvokaten, en 16 siders redegørelse fra Justitsministeriet,
en 83 sider lang undersøgelse og et otte siders notat fra revisionsfirmaet
Deloitte samt en 16-punktplan for nye tiltag. Information gennemgår i artiklen
de vigtigste oplysningerne i redegørelserne.

Justitsministeriet udsendte torsdag den 3. oktober en pressemeddelelse,
der indeholder links til redegørelserne samt justitsminister Nick Hækkerups (S)
kommentarer til redegørelserne. Dagen efter udsendte ministeriet en
pressemeddelelse med link til ”Fakta
om tiltag i teledatasagen”.

Politisk er der rejst krav om en uvildig undersøgelse
af teledatasagen, som det fremgår af en artikel på DR
Nyheder.

• Læs
hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

Relaterede artikler

• Justitsministerens
reaktion på teledata-redegørelser, Justitsministeriet, 03-10-2019

• Fakta
om tiltag i teledatasagen, Justitsministeriet, 04-10-2019

• Teleskandale
dør ikke efter ministers pressemøde: Partier kræver undersøgelser og samråd,
DR Nyheder, 04-10-2019

• OVERBLIK:
Her er hovedpersonerne med noget på spil i teledatasagen, DR Nyheder,
04-10-2019

• Minister lover snarlig brug af teledata i retssager, Information, 04-10-2019

Forrige

Justitsministeren tildeler 200.000 kr. til unge brandkadetter

Thu, 19 Sep 2019 18:16:47 +0000

Justitsminister
Nick Hækkerup (S) har valgt at støtte et projekt med unge brandkadetter hos
Vestsjællands Brandvæsen med 100.000 kroner årligt i 2019 og 2020. Projektet
skal tilbyde de unge et sundt fællesskab og forebygge kriminalitet blandt de
unge ved at give dem ny viden og gode relationer, oplyser Justitsministeriet.

Midlerne er hentet fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive
pulje, der har til formål at støtte lokale initiativer mod kriminalitet. Projektet
hos Vestsjællands Brandvæsen uddanner unge i alderen 13-16 år i bl.a. brand og
redning.

Formålet med projektet er at give de unge en brandkadetuddannelse, hvor de
får lov at prøve blandt andet førstehjælp, røgdykning og apparatbrug.
Uddannelsen kan være med til at give de unge selvværd og nye kompetencer og
derved øge deres mulighed for at indgå i uddannelse og beskæftigelse. Samtidig
er formålet at mindske de unges risiko for at blive involveret i
uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet, skriver
Justitsministeriet.

• Link
til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Nyt lovforslag ligestiller psykisk og fysisk vold

Wed, 09 Jan 2019 13:56:35 +0000

Ofre for psykisk vold skal have den samme mulighed for at få anerkendelse
ved domstolene, som ofre for fysisk vold, mener justitsministeren, der har
fremsat et lovforslag om at indføre en selvstændig bestemmelse i straffeloven
om psykisk vold.

Med bestemmelsen skal personer, der over en periode udsætter andre med
tilknytning til husstanden for groft nedværdigende, forulempende eller
krænkende handlinger, fremover kunne straffes med fængsel indtil 3 år. Det
betyder, at f.eks. ægtefæller og børn fremover har et strafferetligt værn mod
de groft krænkende handlingsmønstre, som udgør den psykiske vold, skriver Justitsministeriet
om lovforslaget.

Trine
Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet, tvivler på
effekten af den nye lov, skriver Jyllands-Posten.
Dels fordi at en del psykisk vold såsom injurier og digital overvågning
allerede er strafbart. Dels fordi det er sværere at løfte bevisbyrden i sager
om psykisk vold.

»Det er et udmærket
initiativ, men jeg kan godt være i tvivl om, hvor stor betydning det vil få i
praksis, fordi mange sager vil være svære at bevise. Det har en tendens til at
blive signallovgivning. Det er ikke ment negativt, for det er relevant, at
lovgiver signalerer, at man skal afholde sig fra sådan en adfærd,« siger hun.

Dommerforeningen
noterer i et høringssvar, at den nye bestemmelse skaber »bevismæssige
vanskeligheder«. Også Advokatrådet er skeptisk, fordi lovforslaget indeholder
en række uklare og brede begreber, som »vanskeliggør en forudsigelig anvendelse
af bestemmelsen i praksis«, skriver Jyllands-Posten.

• Læs
hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

• Link
til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Læs lovforslaget i sin helhed

Relaterede artikler:

• I
England er psykisk vold forbudt, men få bliver dømt, Jyllands-Posten,
10-01-2019 (betalingsartikel)

• Lovforslag,
der skal ligestille psykisk vold med fysisk vold, giver håb,
Information.dk, 11-01-2019 (betalingsartikel)

• Det er at gå for tæt på det personlige ansvar at lovgive mod psykisk vold (lederartikel), Jyllands-Posten, 10-01-2019

Forrige

Lovforslag om indsats mod ungdomskriminalitet vedtaget af regeringen, S og DF

Wed, 19 Dec 2018 16:14:18 +0000

Regeringen har tirsdag den 18. december fået vedtaget de to lovforslag, der udgør den indsats mod ungdomskriminalitet, der blev fremlagt tidligere på året. Som en del af lovpakken bliver der oprettet særlige ungdomskriminalitetsnævn, der skal behandle sager, hvor 10-14-årige mistænkes for at have begået kriminalitet. Regeringspartierne, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemte for lovforslagene, mens Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF stemte imod.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Børne- og socialchefer: Ny ungdomskriminalitetslov er dybt bekymrende

Med den nye ungdomskriminalitetsreform risikerer vi, at flere børn og unge anbringes uden for hjemmet med baggrund i sanktioner, skriver Anne Vang Rasmussen og Helle Linnet i et debatindlæg på Politiken.dk den 19. december 2018. De er hhv. formand for Børne- og Kulturchefforeningen og formand for Socialchefforeningen. Debatindlægget er en kommentar til den nye ungdomskriminalitetsreform, som betyder, at børn helt ned til 10 år vil blive indbragt for et nyt ungdomskriminalitetsnævn.

”Ungdomskriminalitetsnævnet kan blandt andet iværksætte straks-reaktioner, forbedringsforløb eller anbringelser. Det er vidtgående tiltag for børn, der alene er mistænkt for kriminel adfærd. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan ikke ankes. Vi er alvorligt bekymrede for børnenes retssikkerhed,” hedder det blandt andet i debatindlægget på Politiken.dk.

Læs hele debatindlægget på Politiken.dk

Socialchef om ungdomskriminalitet: Reform ignorerer al faglig viden

”Det er svært ikke at blive chokeret og føle afmagt, når man følger Folketingets arbejde med Ungdomskriminalitetsreformen. For den tilsidesætter fuldstændig enhver socialfaglighed, forskningsmæssig viden og praktisk erfaring på en meget bastant måde,” skriver Erik Kaastrup-Hansen i et debatindlæg på Altinget.dk den 11. december 2018. Han er direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Lovforslaget om reformen bliver efter planen vedtaget tirsdag den 18. december.

”Herefter forventes vi i kommunerne efter planen at have den omfattende reform fuldt implementeret små to uger senere,” skriver Erik Kaastrup-Hansen. ”Det kan lyde vanvittigt, men er ikke desto mindre sandt.

Både lovforslaget og den efterfølgende høringsproces demonstrerer markant og bekymrende lille lydhørhed over for den massive mængde af saglige og entydigt kritiske høringssvar. Selv børneombuddene fra vores nabolande bød ind med faglige modargumenter,” skriver socialdirektøren videre.

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk