Café Exit

Rapport fra Justitsministeriet: Det betaler sig at forebygge kriminalitet

Fri, 03 Sep 2021 14:52:51 +0000

Når en indsat får hjælp til at undgå at begå ny kriminalitet eller til at komme i beskæftigelse, har det en klar økonomisk gevinst for samfundet. Det fremgår af en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser, at der er klare positive økonomiske konsekvenser ved indsatser, der hjælper indsatte med at undgå at begå ny kriminalitet samt at komme i beskæftigelse efter løsladelse, skriver Justitsministeriet.

Konkret viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst på ca. 505.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter sin løsladelse. Tilsvarende vinder samfundet ca. 764.000 kroner pr. person over 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny og alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsladelsen.

Også hjælp til beskæftigelse eller uddannelse sparer samfundet for en del penge. Ifølge rapporten er der en positiv økonomisk gevinst på ca. 557.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte er i beskæftigelse eller under uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter sin løsladelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en kommentar til rapporten, at ”vi skal blive bedre til at få de indsatte i landets fængsler ud af den kriminelle løbebane”. ”Det er vigtigt, at vi bruger kræfterne på de indsatte, som lever op til deres pligter og reelt ønsker at ændre livsbane. De hårdkogte kriminelle og andre indsatte, som for eksempel begår vold i fængslerne, skal til gengæld have et minimum af tilbud. Dette og mange andre emner ser jeg frem til at drøfte i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen,” siger justitsministeren.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Ny statistik om brug af isolation i forhold til varetægtsfængslede

Thu, 25 Mar 2021 11:35:00 +0000

Der var i 2019 i alt 15 tilfælde, hvor varetægtsfængslede var i isolation. Disse isolationsfængslinger omfatter 13 personer, idet én person har haft tre separate isolationsfængslinger i forbindelse med den samme sag. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser også, at brugen af isolationsfængsling af varetægtsfængslede er faldet markant siden 2001, som er det første år, der er med i statistikken. Tallene for 2019 svarer til, at 0,3 % af de varetægtsfængslede var i isolation – mod 9,5 % i 2001.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Efter flere års fald er børne og ungdomskriminaliteten steget lidt i de seneste år

Mon, 06 Jul 2020 16:30:00 +0000

Fra 2006 til 2016 var der et fald i antallet af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige for straffelovsovertrædelser på 54 %, mens der fra 2016 til 2019 skete en forøgelse på 7 %. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor om udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten i perioden 2006-2019.

I 2006 lå antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige vedrørende straffeloven på 25.125 sager. Antallet faldt til 11.645 i 2016, hvorefter det er steget til 12.489 i 2019.

Målt over hele perioden fra 2006 til 2019 er der tale om et fald på 50 %. Faldet er størst blandt de yngste aldersgrupper, idet det er på 62 % for aldersgrupperne under 15 år, mens det er på 45 % for dem over den kriminelle lavalder.

I de allerseneste år – fra 2018 til 2019 – er der sket et fald på 17 % i antallet af mistanker og sigtelser mod børn og unge. For de 10-14-årige er der dog tale om en stigning på 2 % fra 2018 til 2019. Den kraftige reduktion af det samlede antal mistanker og sigtelser skal ses i lyset af, at Umbrellasagen, der medførte et meget stort antal mistanker og sigtelser i 2018, ikke gjorde sig gældende i samme grad i 2019. Umbrellasagen var en sag, hvor over 1.000 personer – de fleste børn og unge – blev mistænkt/sigtet for at have delt en video med sexoptagelser med personer under 18 år.

Udviklingen fra 2006 til 2016

Faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet i perioden fra 2006 til 2016 er i øvrigt karakteriseret ved, at:

• Den beror næsten udelukkende på, at færre og færre børn og unge kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet, frem for at de, der gør det, gør det sjældnere.

• Den angår såvel mindre alvorlige former for kriminalitet som alvorligere former for kriminalitet.

• Den skyldes i næsten lige høj grad mindre kriminalitet blandt både drenge og piger.

• Den beror i nogen grad på, at unge hyppigere begår kriminalitet alene og sjældnere gør det sammen med andre.

Udviklingen fra 2016 til 2019

Den stigning i omfanget af registreret børne- og ungdomskriminalitet, der er set fra 2016 til 2019, kan karakteriseres på følgende måde:

• Den beror først og fremmest på, at flere børn under den kriminelle lavalder kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet.

• Den skyldes primært en vækst i antallet af børn under 15 år, som mistænkes for vold. Denne vækst ses i alle aldersklasserne under 15 år. Fra 2018 til 2019 var stigningen i antallet af mistanker for vold og trusler for de 10-14-årige på 86 pct.

• Den skyldes først og fremmest, at flere drenge under 15 år mistænkes for kriminalitet.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Lille stigning i antallet af foranstaltningsdomme

Mon, 06 Jul 2020 16:28:00 +0000

I 2019 blev der afsagt i alt 822 foranstaltningsdomme. De omfatter 812 personer, idet ti personer er blevet idømt en foranstaltningsdom to gange i løbet af 2019. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Det er lidt flere end i de tre foregående år.

65 % af foranstaltningsdommene angår psykisk syge, 20 % mentalt retarderede og 15 % mangelfuldt udviklede. Derudover er der en enkelt sag, der angår forbigående, abnorm rus.

Andelen af domme uden tidsbegrænsning er størst for de psykisk syge (46 %), lidt lavere for mentalt retarderede (39 %) og lavest for mangelfuldt udviklede m.v. (36 %).

De tre hyppigste kriminalitetsformer for både psykisk syge, mangelfuldt udviklede og mentalt retarderede er vold og trusler mod offentligt ansatte, simpel vold samt trusler.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Rapport om offerundersøgelserne 2005-2018 – herunder om udsatheden for vold

Mon, 10 Feb 2020 14:54:49 +0000

Justitsministeriet offentliggjorde i januar 2020 den endelige rapport, der viser resultatet af de årlige offerundersøgelser i perioden 2005-2018. Rapporten indeholder oplysninger om befolkningens udsathed for vold, tyveri, hærværk og andre former for kriminalitet. I et resumé af afsnittet om vold hedder det blandt andet:

I 2018
angav 1,5 pct., at de havde været udsat for vold inden for det seneste år.
Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra hverken 2017 eller
fra perioden 2005-2017 som helhed. Set over et længere tidsperspektiv udvikler
volden sig i bølger. Ved fortolkning af udviklingen skal man være opmærksom på,
at der kan være sket ændringer i, hvad befolkningen oplever og opfatter som
vold. Det er påvist, at der over et længere tidsforløb er sket ændring heri,
således at relativt flere af de faktisk forekommende fysiske overgreb i dag
opleves og opfattes som ”vold”.

Fra
midt i 1990’erne til midt i 00’erne er der sket en stigning i andelen, der
udsættes for vold på et arbejds- eller uddannelsessted. Andelen, der udsættes
for værtshusvold, er i samme periode blevet mindre, mens andelen, der udsættes
for vold på gaden, er steget. I øvrigt er der ikke sket store forandringer fra
midten af 1990’erne til i dag med hensyn til arten af gerningssted.

Anmeldelsestilbøjeligheden
for vold har varieret inden for de seneste 13 år uden en entydig
udviklingstendens. I 2018 ses der ingen statistisk signifikant ændring i
anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til det forudgående år.

Knap
hvert syvende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert
eller måske var motiveret af racisme, mens omkring halvt så mange angiver, at
volden mod dem helt sikkert eller måske skyldtes homo- eller transfobi.

• Hent
rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Ny rapport: Hvert fjerde drab i Danmark i 2012-2017 blev begået af en psykisk syg

Thu, 30 Jan 2020 08:57:51 +0000

I en ny rapport fra
Justitsministeriet analyseres domme for drab mellem 2012 og 2017. I hele 24
procent af sagerne har retten vurderet, at gerningsmanden var psykisk syg,
skriver Information.dk.
Analysen omfatter 156 gerningspersoner og 150 ofre.

En anden gruppe drab, der fylder
meget i undersøgelsen, er partnerdrab: 23 procent af ofrene i undersøgelsen
blev slået ihjel af en partner eller ekspartner. Tre ud af fire ofre var kvinder.

Denne gruppe gerningsmænd er ifølge
undersøgelsen ikke ramt af psykisk sygdom og sjældent dømt for tidligere
kriminalitet.

Ifølge rapporten bliver børn i syv
procent af sagerne også ofre for drab. Tallet er formentlig højere, fordi
gerningsmænd, der begår selvmord, ikke er medtaget i rapporten – og det sker
ganske ofte efter familiedrab. Gerningsmændene er altid barnets forældre.
Halvdelen af de dømte var psykisk syge på gerningstidspunktet.

Overordnet viser rapporten, ”Typer af drab i Danmark”, at mange gerningsmænd har et
misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer – nogle gange begge dele – og at
halvdelen var påvirkede på gerningstidspunktet.

Omkring halvdelen af gerningsmændene
er tidligere straffet for anden kriminalitet. Og en tredjedel er enten
efterkommere, indvandrere eller udlændinge.

Rapporten slår også fast, at langt,
langt de fleste drab bliver begået mellem mennesker, der kender hinanden, skriver Information.dk.

• Læs
hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

Relaterede links

• Her
syv ting, vi kan lære af 156 danske drabsdomme, Information.dk, 30-01-2020 (betalingsartikel)

• Tre ministre om drab: Vi har som samfund ikke gjort det godt nok, Information.dk, 30-01-2020 (betalingsartikel)

• ”Typer af drab i Danmark” (rapport), Justitsministeriet, 30-01-2020

• Ny rapport: Hver fjerde drabsmand er psykisk syg i gerningsøjeblikket (pressemeddelelse), Justitsministeriet, 30-01-2020

Forrige

Ungdomskriminaliteten er fortsat lavere end i 2006 – men den er steget i de seneste år, bl.a. på grund af Umbrella-sagen

Mon, 02 Dec 2019 13:02:27 +0000

Ungdomskriminaliteten er fortsat lavere end i 2006 – men den er steget i de seneste år. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet. Stigningen i de seneste år skyldes dog især én sag, nemlig den såkaldte Umbrella-sag, hvor mange unge blev mistænkt og sigtet for at have delt videoer med krænkende optagelser med mindreårige, skriver Politiken.dk.

Fra
2006 til 2015 blev antallet af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige for
straffelovsovertrædelser mere end halveret. Udviklingen stagnerer herefter i
2016, og frem til 2018 sker der en øgning på 30 pct., da antallet af mistanker
og sigtelser mod 10-17-årige går fra 11.487 i 2016 til 14.974 i 2018, fremgår
det af rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Stigningen siden 2016 kan dog ikke bruges som dokumentation for, at børn og
unge generelt er begyndt at blive mere kriminelle igen, skriver Politiken.dk.
Seniorkonsulent i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, siger: ”Fraregner du
Umbrella-sagen – de unge og de forhold der angår sagen – så har vi en
stabilitet siden 2015.”

I Umbrella-sagen blev et stort antal børn og unge sigtet for at have delt
krænkende materiale. I løbet af det seneste år er der sket en vækst på næsten
3.000 mistanker og sigtelser for digitale sexkrænkelser rettet mod 853
personer. I langt størstedelen af tilfældene handler mistanken om
blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografi, skriver Politiken.dk.

• Hent rapport fra Justitsministeriets
Forskningskontor

• Læs hele artiklen på Politiken.dk

Forrige

Hovedtallene i offerundersøgelserne 2005-2018

Fri, 12 Apr 2019 16:35:09 +0000

Justitsministeriets
Forskningskontor har offentliggjort hovedtallene
for offerundersøgelserne i 2005-2018. I undersøgelserne belyses udsatheden
for vold, tyveri og/eller hærværk.

Af de
adspurgte 16-74-årige i 2018 var det 13 pct., der oplyste, at de i løbet af de
seneste 12 måneder forud for undersøgelsen havde været udsat for tyveri, vold
og/eller hærværk. I absolutte tal svarer det til mellem 534.000 og 610.000
personer. Andelen, der i 2018 var udsat for tyveri, vold og/eller hærværk, er
ikke signifikant lavere end andelen af udsatte det forudgående år. Set over
hele perioden – fra 2005 til 2018 – er der sket et statistisk signifikant fald
i udsatheden for disse tre former for kriminalitet,” fremgår det af rapporten.

• Hent rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Der er anmeldt flere voldsforbrydelser i de seneste år end der blev for 10 år siden

Fri, 08 Feb 2019 14:42:11 +0000

Siden
2008 og frem til 2013 har der været en forholdsvis konstant faldende tendens i
antallet af anmeldte voldsforbrydelser – fra 11.256 i 2008 til 9.404 i 2013. Herefter
fulgte en svag vækst i antallet af anmeldelser frem til 2015, mens der fra 2015
til 2016 og fra 2016 til 2017 har været en noget større vækst på henholdsvis 17
og 8 pct. Det fremgår af en rapport
fra Justitsministeriets Forskningskontor. Rapporten er udarbejdet i december
2018, og den blev i begyndelsen af februar 2019 sendt til Folketingets Retsudvalg.

Væksten
indebærer, at der i 2017 blev anmeldt flere voldssager end 10 år tidligere.
Stigningen i antallet af anmeldte voldstilfælde fra 2016 til 2017 angår langt
hen ad vejen unge ofre, idet halvdelen af stigningen gælder ofre under 15 år,
fremgår det af rapporten.

Rapporten
indeholder også oplysninger om, hvor mange der er dømt for voldsforbrydelser i
perioden fra 2008 til 2017.

• Hent
rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Offerundersøgelse for 2017: Færre har været udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk

Tue, 08 Jan 2019 15:02:06 +0000

I 2017 angav 14 pct., at de havde været udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk det seneste år, hvilket er lidt lavere end i 2016, hvor andelen lå på 15 pct. Det fremgår af en rapport om offerundersøgelserne fra perioden 2005-2017. Undersøgelsen er udarbejdelse af Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.

Nedenfor
gengives enkelte punkter fra rapportens sammenfatning:

• 10
pct. angav i 2017 at have været udsat for tyveri inden for det seneste år,
hvilket både er signifikant færre end i 2016 og signifikant færre end den
samlede andel udsatte i perioden 2005-2016.

• 4
pct. angav i 2017 at have været udsat for hærværk inden for det seneste år.
Risikoen for at blive udsat for hærværk har i de sidste ni år ligget på
nogenlunde samme niveau, der på sin side er signifikant lavere end i de
tidligere år.

• I
2017 angav 1,5 pct. at de havde været udsat for vold inden for det seneste år.
Denne andel adskiller sig ikke signifikant fra hverken 2016 eller fra perioden
2005-2016 som helhed. I et længere tidsperspektiv har der dog været en generel
nedadgående tendens i risikoen for at blive udsat for vold. Det er særligt
blandt de unge, at risikoen for at blive udsat for vold er mindsket. Ved
fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der kan være
sket ændringer i, hvad befolkningen oplever og opfatter som vold. Det er
påvist, at der over et længere tidsforløb er sket ændring heri, således at
relativt flere af de faktisk forekommende fysiske overgreb i dag opleves og
opfattes som ”vold”.

• Hent rapporten fra Justitsministeriet