Café Exit

126 flugter fra psykiatrisk afdeling registreret på to år

Mon, 30 Dec 2019 15:05:00 +0000

I løbet af de seneste knap to år er det 126 gange lykkedes retspsykiatriske
patienter at stikke af fra en psykiatrisk afdeling, de ikke måtte forlade, skriver Jyllands Posten.

Langt hovedparten – 106 rømninger svarende til 84 pct. – blev i perioden
den 1. januar 2018 til og med november i år registreret på almene psykiatriske
afsnit. Det viser tal, Jyllands-Posten har indsamlet hos de fem regioner.

• Læs hele artiklen på Jyllandsposten.dk (betalingsartikel)

• Uddrag af
artiklen kan læses på Politiken.dk: 126 flugter fra psykiatrisk
afdeling registreret på to år

Forrige

11 rømninger fra retspsykiatrien på 12 måneder – Det er flere end fra fængsler

Sat, 23 Nov 2019 14:21:00 +0000

Ca. en gang om måneden lykkes det for behandlingsdømte og
varetægtsfængslede i surrogat at stikke af fra en retspsykiatrisk afdeling. Det
viser nye tal, som Danske Regioner har indsamlet for Jyllands-Posten. Fra 1.
juli 2018 til 1. juli 2019 er der således registreret 11 såkaldte rømninger fra
retspsykiatriske afdelinger i de fem regioner. De fleste – fire sager – stammer
fra Region Hovedstaden, skriver Jyllands-Posten.

Til
sammenligning blev der i de danske fængsler og arresthuse – som huser over seks
gange så mange dømte og varetægtsfængslede som retspsykiatrien – registreret ni
såkaldte undvigelser. To af sagerne omhandlede fængslede, som brød ud og slap
væk, mens de resterende syv fængslede stak af fra udearealer, under transport,
i forbindelse med hospitalsophold eller lignende, skriver Jyllands-Posten.

• Læs hele artiklen på JP.dk

Relaterede artikler:

• Betjente: Indsatte fupper sig til psykiatriske
afdelinger, Ekstra Bladet, 23-11-2019

• Fangeflugt rejser spørgsmål (leder),
Politiken.dk., 24-11-2019 (betalingsartikel)

Forrige

Eksperter frygter, at radikalisering spreder sig i overfyldte fængsler

Mon, 30 Sep 2019 15:05:50 +0000

Overbelægningen i fængslerne kan øge radikaliseringen blandt indsatte,
fremgår det af en artikel i Jyllands-Posten.
Avisen skriver om en ny rapport om radikalisering af indsatte i europæiske
fængsler, især i Belgien, Frankrig og Storbritannien. Avisen sætter også en
dansk vinkel på artiklen, da der for tiden også er en overbelægning i danske
fængsler.

Situationen har medført, at hver
fængselsbetjent skal holde øje med flere fanger, og det gør det ifølge Bo Yde
Sørensen sværere at bekæmpe radikalisering, skriver Jyllands-Posten. ”Jo
dårligere en rate af fængselsbetjente, jo større er risikoen for, at vi ikke
opfanger signalerne,” siger Fængselsforbundets formand til avisen.

En forstærkende faktor for potentiel
radikalisering er ifølge professor Line Lerche Mørk fra Aarhus Universitet,
hvis forholdene for de indsatte er for hårde.

”Jo barskere vilkår, man sidder
under, og jo mere afmægtig, man bliver, jo større er risikoen for, at man
bliver radikaliseret. Der er selvfølgelig mange, der ikke bliver
radikaliserede, men risikoen er der, og den bliver større, hvis man eksempelvis
ikke sørger for ordentlig resocialisering, eller hvis man isolerer de indsatte,”
siger Line Lerche Mørk til skriver Jyllands-Posten.

• Læs hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

Forrige

Tal fra Rigspolitiet: Bandemedlemmer får nu markant længere fængselsstraffe

Fri, 01 Feb 2019 13:20:23 +0000

Fængselsstraffen
til bandemedlemmer er på et år steget gevaldigt ifølge tal fra Rigspolitiet.
I 2018 blev der givet 1,26 års
fængsel i gennemsnit per dømt bandemedlem. I 2015 var tallet 0,85 år, hvilket
betyder, at der er sket en stigning på 48 procent, skriver Jyllands-Posten.

Med bandepakkerne er der indført en
række strafskærpelser, der vurderes at have øget straffene betydeligt. Bestemmelserne
er blandt andet blevet brugt, da et medlem af banden Loyal to Familia (LTF) i
december 2018 blev idømt 20 års fængsel og udvisning for drabsforsøg.

Længere straffe er dog ikke udpræget
positivt, siger Line Lerche Mørck, der er professor i forebyggelse af
radikalisering og bandeinvolvering ved DPU, Aarhus Universitet.

”Hvis man bare propper dem ind og
smider nøglen væk i lang tid – og det synes jeg er tendensen lige nu – så er vi
med til at skabe endnu mere hårdkogte forbrydere. Forskning viser, at hvis vi
skal have bedre mennesker ud, som ikke fortsætter bandekriminalitet, så er det
et stort problem med længere fængselsstraffe,” siger Line Lerche Mørck skriver
Jyllands-Posten.

• Læs
hele artiklen på JP.dk

Forrige

Nyt lovforslag ligestiller psykisk og fysisk vold

Wed, 09 Jan 2019 13:56:35 +0000

Ofre for psykisk vold skal have den samme mulighed for at få anerkendelse
ved domstolene, som ofre for fysisk vold, mener justitsministeren, der har
fremsat et lovforslag om at indføre en selvstændig bestemmelse i straffeloven
om psykisk vold.

Med bestemmelsen skal personer, der over en periode udsætter andre med
tilknytning til husstanden for groft nedværdigende, forulempende eller
krænkende handlinger, fremover kunne straffes med fængsel indtil 3 år. Det
betyder, at f.eks. ægtefæller og børn fremover har et strafferetligt værn mod
de groft krænkende handlingsmønstre, som udgør den psykiske vold, skriver Justitsministeriet
om lovforslaget.

Trine
Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet, tvivler på
effekten af den nye lov, skriver Jyllands-Posten.
Dels fordi at en del psykisk vold såsom injurier og digital overvågning
allerede er strafbart. Dels fordi det er sværere at løfte bevisbyrden i sager
om psykisk vold.

»Det er et udmærket
initiativ, men jeg kan godt være i tvivl om, hvor stor betydning det vil få i
praksis, fordi mange sager vil være svære at bevise. Det har en tendens til at
blive signallovgivning. Det er ikke ment negativt, for det er relevant, at
lovgiver signalerer, at man skal afholde sig fra sådan en adfærd,« siger hun.

Dommerforeningen
noterer i et høringssvar, at den nye bestemmelse skaber »bevismæssige
vanskeligheder«. Også Advokatrådet er skeptisk, fordi lovforslaget indeholder
en række uklare og brede begreber, som »vanskeliggør en forudsigelig anvendelse
af bestemmelsen i praksis«, skriver Jyllands-Posten.

• Læs
hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

• Link
til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Læs lovforslaget i sin helhed

Relaterede artikler:

• I
England er psykisk vold forbudt, men få bliver dømt, Jyllands-Posten,
10-01-2019 (betalingsartikel)

• Lovforslag,
der skal ligestille psykisk vold med fysisk vold, giver håb,
Information.dk, 11-01-2019 (betalingsartikel)

• Det er at gå for tæt på det personlige ansvar at lovgive mod psykisk vold (lederartikel), Jyllands-Posten, 10-01-2019

Forrige

Pape ruller rød lempelse halvt tilbage: Færre skal idømmes samfundstjeneste

Fri, 24 Aug 2018 16:07:00 +0000

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil begrænse brugen af samfundstjeneste til voldsforbrydere, selv om det ifølge hans egne eksperter er bedre og billigere end at sende folk i fængsel, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge regeringen er brugen af samfundstjeneste gået for vidt, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bebuder, at han vil fremlægge et lovforslag, der begrænser brugen af samfundstjeneste i sager om vold.

Regeringens stramning kommer på trods af, at eksperter har påvist flere fordele ved samfundstjeneste, skriver Jyllands-Posten.

I 2014 påpegede Straffelovrådet, at man ved at idømme samfundstjeneste undgår, at kriminelle bliver ”udsat for de negative påvirkninger, som kan finde sted i et fængsel”. Samtidig er udgifterne ved at have en person i samfundstjeneste lavere end ved at have vedkommende siddende i en celle.

• Læs hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

Forrige

Leder-artikel: Samfundstjeneste er en nyttig sanktion

Wed, 01 Aug 2018 08:58:44 +0000

Jyllands-Posten kommenterer i en leder udviklingen i brugen af samfundstjeneste. I de seneste år er der sket en betydelig stigning i antallet af voldssager, som er sanktioneret med samfundstjeneste i stedet for ubetingede fængselsstraffe. Læs mere her.

Jyllands-Posten skriver i leder-artiklen blandt andet:

”Baggrunden skal søges i en lovændring, som i 2015 blev vedtaget af et smalt flertal i Folketinget, mens Mette Frederiksen var justitsminister, og som udvidede rammerne for, hvornår ubetingede fængselsstraffe kan erstattes med samfundstjeneste og betingede fængselsstraffe.

Det er som udgangspunkt og med visse forbehold en positiv udvikling, for som samme Mette Frederiksen begrundede sit lovforslag: »Vi ved, at nogle via et ophold i fængslet både kommer for langt væk fra deres almindelige liv og risikerer at komme i hænderne på folk, som de ikke skal i hænderne på, og ad den vej bliver måske endnu mere kriminelle.«

Det er netop pointen, for det er almindeligt kendt, at meget få, muligvis ingen, bliver bedre mennesker af en periode i et lukket fængsel og det dermed følgende sociale samvær med hærdede forbrydere, der har vold og anden kriminalitet som en grundlæggende livsnorm. Over for dette står det andet hensyn, nemlig samfundets og ofrenes rimelige og retfærdige krav og forventning om en passende hård straf.

Der kan ikke gives nogen facitliste for, hvornår den ene eller den anden straf er den rigtige, og netop derfor har vi domstolene til ud fra bevisførelse, lovgrundlag og grundig afvejning af samtlige sagens forhold at træffe afgørelse i de konkrete tilfælde. … Heldigvis er det sådan, at enhver har ret til at være uenig i en retsafgørelse inklusive den fra Højesteret, men med tilføjelse at afgørelsen er gældende ret, og at man har at rette sig efter den, uanset om man er enig eller ej.

Medlemmer af regeringen og Folketinget har det privilegium, at de kan ændre lovgrundlaget, men det bør aldrig ske på grundlag af enkeltsager. …

Samfundstjenesten er en sanktion, som kan forhindre ellers lovlydige mennesker, som en enkelt gang i ophidsede situationer forløber sig, eller som dummer sig alvorligt, i at tvinges ind i et kriminelt miljø i fængslerne, men som på den anden side er så mærkbar, at den dømte gøres begribeligt, at handlinger har konsekvenser, og at samfundet ikke accepterer vold.”

Læs hele leder-artiklen på JP.dk

Forrige

Flere voldsmænd straffes med samfundstjeneste

Tue, 31 Jul 2018 08:04:02 +0000

Personer, som begår vold mod et andet menneske, slipper i stigende grad for at sidde i fængsel og idømmes i stedet til samfundstjeneste, som kan udføres i sportshaller, på højskoler eller plejehjem. Det skriver Jyllands-Posten i en artikel, som Berlingske.dk bringer et uddrag af.

Der er i gennemsnit blevet afsagt omkring 800 afgørelser i sager om vold, hvor gerningsmanden blev idømt samfundstjeneste, i perioden fra 2012 til 2014. I de seneste tre år er det steget til knap 1400 sager i gennemsnit om året i en periode, hvor kriminaliteten har været faldende, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten.

I en skriftlig kommentar til avisen skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han er optaget af at begrænse samfundstjeneste for personer dømt for grov vold.

Læs hele artiklen på Berlingske.dk

Du er dommeren: Skal disse folk i fængsel eller have samfundstjeneste?

”Her er tre forbrydelser: Kvælertaget, trafikdrabet og flaskeoverfaldet. Først skal du vurdere, hvilken straf der synes passende. Til sidst fortæller vi, hvad dommerne kom frem til.” Sådan hedder det i indledningen til en artikel, hvor Jyllands-Posten præsenterer tre konkrete straffesager – og giver læseren mulighed for at dømme. Det oplyses i artiklen også, hvad domstolene dømte i de konkrete sager.

Læs hele artiklen på Jyllands-Posten.dk (betalingsartikel)

Forrige

25 bander er forsvundet på fem år

Fri, 27 Jul 2018 09:18:53 +0000

Mens justitsminister Søren Pape Poulsen (K) arbejder for at opløse banden Loyal To Familia (LTF), bliver der år for år færre rocker- og bandegrupperinger at holde øje med for dansk politi, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet overvågede dansk politi således 92 grupperinger på landsplan ved indgangen til 2018. Det er 25 færre end i 2013.

I en skriftlig kommentar oplyser Rigspolitiet, at rocker- og bandemiljøet ”er et område med stor dynamik, og grupperingerne forsøger sig med forskellige rekrutteringsstrategier og geografisk dominans”. Samtidig konstaterer Rigspolitiet, at udviklingen fra 2017 til 2018 har været forholdsvis stabil.

Læs hele artiklen på Jyllands-Posten.dk (betalingsartikel)

Forrige

Ekstremistisk indhold på fire Playstations udløser totalt internetforbud i fængsler

Fri, 06 Jul 2018 11:43:06 +0000

Af sikkerhedsmæssige årsager har Kriminalforsorgen lukket det netværk, som indsatte i lukkede fængsler har haft adgang til. Det betyder bl.a., at man i over to måneder har forhindret indsatte i at modtage fjernundervisning via internettet. Indsatte er desuden blevet forhindret i at deltage i eksamen, skriver Jyllands-Posten.

Det sker, fordi Kriminalforsorgen har vurderet, at indsatte i lukkede fængsler og arrester ikke skal have lov at benytte det såkaldte SK-net, som er et sikret netværk, der benyttes på Kriminalforsorgens lukkede institutioner. Vurderingen, som blev effektueret i april, kommer, efter at der blev fundet ekstremistisk materiale på fire Playstation-konsoller i det lukkede fængsel i Nyborg.

De fire Playstations havde ikke adgang til internettet, og Kriminalforsorgen vurderer selv, at materialet er kommet ind via USB-nøgler. Alligevel har man nu totalt lukket for SK-nettet.

Sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Rau Brysting siger, at Kriminalforsorgen i længere tid har haft overvejelser om SK-nettet. Det er et ældre system, og fundet på de fire Playstations har ”aktualiseret” overvejelserne. Derfor lukningen af netværket.

Kriminalforsorgen ved endnu ikke, hvornår de indsatte igen kan få adgang til internet og fjernundervisning, eller hvornår de indsatte kan få afviklet deres eksaminer. Faktisk er det ikke sikkert, at SK-nettet overhovedet bliver åbnet igen, oplyser Lars Rau Brysting.

Læs hele artiklen på Jyllands-Posten.dk (betalingsartikel)
Læs citatartikel på Politiken.dk

Læs mere

Fængselsforbund: Lukning af net i fængsler tager overhånd