Café Exit

Høje renter på gæld fra sagsomkostninger gør det svært for dømte at slippe af med gæld, når de kommer ud af fængslet

Mon, 18 Jan 2021 10:26:42 +0000

To af regeringens støttepartier, Radikale Venstre og SF, vil have ændret loven, så dømte, der er færdige med at afsone, ikke skal betale 8 procent i renter på deres gæld fra sagsomkostninger. Justitsministeren erklærer sig klar til at se på reglerne, skriver Politiken.dk.

Annette Olesen, lektor i kriminologi på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, forsker i gælden fra straffesager, og hun er ikke i tvivl om, at rentetilskrivningen har forværret et allerede eksisterende problem.

»Det er ikke nyt, at gælden fra straffesager er et stort problem for mange, men det er relativt nyt med rentetilskrivning, og det gør det kun endnu sværere for folk i den gruppe at betale. Det vil sige, at incitamentet bliver endnu lavere for at arbejde eller uddanne sig,« siger Annette Olesen til skriver Politiken.dk.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk (betalingsartikel)

I en lederartikel skriver Politiken den 23. januar: ”Derfor er det oplagt, som foreslået af SF og Radikale, at fjerne ’rockerrenterne’ fra sagsomkostningerne og desuden sikre en gældssanering, så de tidligere indsatte kan få en chance for at komme væk fra den kriminelle løbebane. Det er allerede sket i Sverige og Norge, hvor der er fundet løsninger på problemet til gavn for staten og den enkelte uden at gå på kompromis med retsfølelsen i befolkningen.”

• Læs hele lederartiklen på Politiken.dk

Ny undersøgelse

I november 2020 offentliggjorde en projektgruppe med lektor Annette Olesen, Aalborg Universitet, en ny undersøgelse om effekten af sagsomkostninger i straffesager. Undersøgelsen samler ny viden på området i forlængelse af Annette Olesens ph.d.-afhandling Løsladt og gældsat fra 2013.

”Fremtidsprognosen viser, at hvis vi ikke ændrer på den nuværende ordning, kan vi forvente, at den samlede gæld fra sagsomkostninger stiger fra de nuværende 4,4 mia. kroner til 13 mia. kroner i 2030,” hedder det i en omtale en af den nye undersøgelse – og videre:

”I 2016 var 72 pct. af skyldnerne af denne gældstype uden betalingsevne, og denne gruppe stod samtidig registreret for 80 pct. af den samlede gæld. Med skyldnergruppens ringe betalingsevne for øje bliver det med afsæt i to forskellige indkomstgrupper belyst, hvor umulig eller udfordrende og langstrakt processen er for at blive gældfri ved månedlige afdrag. Det bliver desuden slået fast, at domfældte ikke skal gøre sig forhåbninger om at kunne få eftergivet eller saneret deres gæld fra sagsomkostninger. Yderligere bliver det belyst, at de restriktive inddrivelsesregler gør det meget svært for gældsrådgivere at understøtte en forbedring af skyldnernes økonomiske situation. Kort sagt understreger antologien, at sagsomkostninger i straffesager i overvejende grad er ubetalelige, da det er umådeligt svært for skyldnerne at afdrage, få eftergivelse eller blive rådgivet ud af denne gældstype.”

• Læs mere om den nye undersøgelse

Links til relaterede artikler mv.

• Den første hilsen, Hans Andersen fik fra samfundet, da han blev løsladt, sendte ham ned i håbløshed, Politiken.dk, 18-01-2021 (betalingsartikel)

• Gigantiske advokatregninger gør det umuligt for mange tidligere kriminelle at komme tilbage til samfundet (kronik), Politiken.dk, 04-01-2018 (betalingsartikel)

• Sagsomkostninger i straffesager er rene fantasimilliarder i statsbudgettet (kronik), Berlingske, 23-11-2020

• Brev fra Annette Olesen til Folketingets Retsudvalg, 23-11-2020

Forrige

Gennemgang af alle drabssager siden 1992: De fleste drab begås i familien

Thu, 12 Nov 2020 13:37:00 +0000

De fleste drab i Danmark siden 1992 er begået i familien. Det viser en ph.d.-afhandling af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, skriver Politiken.dk. Den 44-årige retsmediciner har – som den første i Danmark og i samarbejde med retsmedicinske institutter i Odense og København – samlet alle oplysninger om de i alt 1.417 drab, som er begået i Danmark siden 1992. Han har inddelt drabene i fire hovedkategorier: ”familiedrab”, ”drab i kriminelle miljøer”, ”drab, som ikke umiddelbart var relateret til kriminalitet” og en kategori, hvor ”sammenhængen var ukendt”.

Zoomer man ind, er den største andel af de drab, der sker i familien, partnerdrab mellem mænd og kvinder, begået af en nuværende eller tidligere partner. Især kvinder er ofrene. 55,6 % af alle kvindelige drabsofre her i landet er slået ihjel af en tidligere eller nuværende partner – og 76,5 % af alle kvindelige drabsofre gennem de seneste 25 år er dræbt i familien.

Ud af de i alt 1.417 drabsofre siden 1992 er 471 slået ihjel efter såkaldt skarp vold, typisk med en kniv. Det mest udbredte mordvåben her i landet, viser afhandlingen, findes i alle hjem. Således er 7 ud af 10 knivdrab begået med køkkenkniv.

Hvert år siden starten af 1990’erne er der registreret et fald i antallet af drab for alle fire kategorier. Ser man på drab i kriminelle miljøer, herunder rocker- og bandemiljøer, som fylder meget i mediernes dækning, udgør de ifølge Hedegård Thomsens afhandling kun 7,1 % af samtlige drab siden 1992, skriver Politiken.dk.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk (betalingsartikel)

Links til relaterede artikler:

• Døden er bevæbnet med en kniv fra køkkenskuffen, Politiken.dk, 09-11-2020 (betalingsartikel)

• Medierne har et problem: ”Rocker skyder rocker” rammer forsiderne. ”Mand dræber kone” får langt mindre spalteplads (kommentar), Politiken.dk, 12-11-2020 (betalingsartikel)

Forrige

Mindst 70 klager fra indsatte og pårørende over begrænsninger pga. coronakrisen

Tue, 24 Mar 2020 10:09:00 +0000

Indsatte i landets fængsler og arrester har ikke længere mulighed for at få besøg eller komme på udgang. Fængselsportene er smækket i, efter at Kriminalforsorg i løbet af ugen besluttede sig for en målrettet begrænsning af risiko for coronasmitte, som afskærer al færden ind og ud af fængsler og arrester mest muligt, skriver Politiken.dk. Det har ført til mindst 70 klager fra indsatte og pårørende, skriver Folketingets Ombudsmand.

Samtidig har Aske Barfod Sivesgaard og 13 andre indsatte på Kragskovhede Statsfængsel skrevet til Politiken om de aktuelle forhold:

»Listen over
restriktioner bliver længere dag for dag. Man har nu frataget os al orlov og
ledsaget udgang, alle besøg fra pårørende, al mulighed for arbejde og
skolegang, og fængslets træningsfaciliteter er lukket. Samtidig betyder
nedskæringer i fængselspersonalet, at indsatte ikke kan få den nødvendige
socialrådgivning, økonomisk rådgivning eller lægehjælp,« lyder det blandt andet
fra de indsatte.

Strafferetsadvokat
Mette Grith Stage har været i kontakt med fem af sine varetægtsfængslede
klienter, og hun sporer en »kæmpe« frustration. Langt de fleste
varetægtsarrestanter er underlagt besøgs- og brevkontrol. Derfor er det heller
ikke muligt for de indsatte at ringe ud, idet samtalen skal overvåges af
politiet. Advokaten appellerer til politi og anklagemyndighed om at overveje,
om der i det mindste kunne åbnes for en telefonisk kontakt ud af fængslet for
varetægtsarrestanter. Hun foreslår, at politiet lytter med på telefonopkaldet, skriver
Politiken.dk.

Folketingets Ombudsmand oplyser på sin hjemmeside,
at man så hurtigt som muligt vil sende et svar til klagerne og oplyse dem om,
at de først må henvende sig til Kriminalforsorgen, da Ombudsmanden normalt ikke
behandler en klage, før myndigheden selv har taget stilling til sagen.

”Jeg har stor forståelse for, at situationen er ubehagelig for de indsatte,
der er en af de grupper i samfundet, som i særlig grad mærker virkningen af de
tiltag, der tages for at bekæmpe spredningen af coronavirus. Noget tyder
desværre på, at der i landets fængsler har spredt sig en opfattelse af, at
ombudsmanden kan give strafafbrydelse. Det kan jeg ikke,” siger Folketingets
Ombudsmand, Niels Fenger. Han beder i stedet de indsatte og pårørende om i
første omgang at henvende sig til Kriminalforsorgen.

• Læs
hele artiklen på Politiken.dk

Relaterede artikler:

• 14
fængselsindsatte om coronaregler: Vores rettigheder bliver
krænket. Vi må ikke engang have videoopkald med vores børn, Politiken.dk, 21-03-2020
(betalingsartikel)

• Stort
antal indsatte klager over coronatiltag, Folketingets Ombudsmand, 21-03-2020

Forrige

Umbrella-sagen: 334 er dømt for at dele videoklip med børneporno

Sat, 25 Jan 2020 18:59:00 +0000

Knap 1.000 sager er afgjort i den
såkaldte Umbrella-sag om deling af videoer af seksuel karakter, hvor to
15-årige ses, skriver Politiken.dk.

I alt er 969
sager blevet afgjort. 334 sager er endt med domme for børneporno, mens der i
444 sager er straffet for krænkende billeddeling, som i de fleste sager har
resulteret i en bøde på 1.500 kroner. De sidste sager er enten endt med
frifindelse eller opgivet af anklagemyndigheden – blandt andet fordi den
sigtede var under 15 år.

Langt de fleste, der er dømt for
børneporno, er idømt betinget fængsel i omkring 7-20 dage.

De betingede domme skyldes blandt
andet, at der er tale om ellers ustraffede unge. Desuden har sagerne været
længe undervejs.

Kuno Sørensen, der er psykolog i Red
Barnet, fortæller, at det har store konsekvenser for de unge at blive dømt for
deling af børneporno, når de får en plet på børneattesten. Pletten kan have
betydning for, om de kan arbejde med børn eller få lov til at rejse ind i USA. Derfor
mener Red Barnet, at dommeren i konkrete sager skal kunne beslutte, at der
trods dom for børneporno ikke skal være plet på børneattesten.

Der er fortsat 128 verserende sager.
Desuden er det i 19 sager ikke besluttet, om der skal rejses tiltale.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk

Relateret link

• Tænk, før du deler – Deling af
billeder, Det Kriminalpræventive Råd

Forrige

300 børn foran dommer i nyt kriminalitetsnævn

Tue, 21 Jan 2020 10:27:18 +0000

Godt 600 børn og unge mellem 10 og 17 år har været for en dommer i det nye
Ungdomskriminalitetsnævn, der i denne måned fylder et år, skriver Politiken.dk.

Cirka halvdelen af dem er børn fra 10 til 14 år – og dermed under den
kriminelle lavalder – viser en aktindsigt, som Ritzau har fået fra nævnet. Blandt
sagerne drejer de 308 sig således om den yngste gruppe, mens unge mellem 15 og
17 år tegner sig for 294.

Blandt kritikere af nævnet er eksperter i strafferet, som peger på, at det
undergraver børn og unges retssikkerhed, at det kun i få tilfælde er muligt at
få beskikket en advokat.

»Voksne, som er sigtede, har ret til en advokat. Det har børn og unge under
15 år kun i nogle tilfælde, og det er skævt«, siger advokat Jesper Nikolajsen.

• Læs
hele artiklen på Politiken.dk

Forrige

Juridisk rådgiver hos Dignity: Flere og flere straffes med isolationsfængsel. Gør noget, politikere

Mon, 20 Jan 2020 10:24:00 +0000

”Da Europarådets
Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) for nylig udgav deres rapport om
Danmark, indeholdt den alvorlig kritik af Danmarks omfattende brug af isolation
som straf – såkaldt strafcelle – og især langvarig isolation i over 14 dage,”
skriver Elna Søndergaard, der er seniorjuridisk rådgiver i Dignity, Dansk Institut
mod Tourtur, i et debatindlæg i Politiken. Hun skriver videre blandt andet:

”Internationalt refererer isolation til et indgreb, hvor den indsatte
indespærres i sin celle i minimum 22 timer med meget begrænset menneskelig
kontakt. Internationale standarder fastslår, at anvendelsen af isolation skal
være undtagelsen, og hvis det sker, skal det være så kortvarigt som muligt. Der
sættes også en øvre grænse på 14 dages isolation for voksne samt et totalt
forbud for børn og andre sårbare grupper. Det er standarder, som Danmark selv
har været med til at udforme, og i danske fængsler er strafcelle den allermest
alvorlige disciplinære sanktion. Andre mere milde straffe omfatter advarsler
eller bøder.

På trods af det fandt CPT, at brugen af strafcelle i Danmark – og især
strafcelle i længere tid end de to uger – er steget eksplosivt de seneste fem
år. I 2013 var der således lige under 3.000 (2.959) tilfælde – i 2018 over
4.700 (4.752). I samme periode er tilfælde af strafcelle i mere end 2 uger
steget fra 5 til 674 – altså en regulær eksplosion.

Dansk lovgivning tillader, at man anbringer både børn og voksne i
strafcelle i op til 28 dage, og de seneste års stramninger af lovgivningen har
betydet, at selv mindre forseelser som rygning på uautoriserede steder eller
brug af bandeord kan føre til strafcelle. Også uden at personalet har mulighed
for at vurdere, om det er det mest hensigtsmæssige.”

• Læs hele artiklen på Politiken.dk
(betalingsartikel)

Relaterede artikler og links:

• SF vil begrænse brugen af isolation i danske fængsler
med nyt beslutningsforslag, Information.dk, 20-01-2020 (betalingsartikel)

• SF’s beslutningsforslag om anvendelse af
disciplinærstraf, Folketinget.dk, 14-01-2020

Forrige

126 flugter fra psykiatrisk afdeling registreret på to år

Mon, 30 Dec 2019 15:05:00 +0000

I løbet af de seneste knap to år er det 126 gange lykkedes retspsykiatriske
patienter at stikke af fra en psykiatrisk afdeling, de ikke måtte forlade, skriver Jyllands Posten.

Langt hovedparten – 106 rømninger svarende til 84 pct. – blev i perioden
den 1. januar 2018 til og med november i år registreret på almene psykiatriske
afsnit. Det viser tal, Jyllands-Posten har indsamlet hos de fem regioner.

• Læs hele artiklen på Jyllandsposten.dk (betalingsartikel)

• Uddrag af
artiklen kan læses på Politiken.dk: 126 flugter fra psykiatrisk
afdeling registreret på to år

Forrige

Ungdomskriminaliteten er fortsat lavere end i 2006 – men den er steget i de seneste år, bl.a. på grund af Umbrella-sagen

Mon, 02 Dec 2019 13:02:27 +0000

Ungdomskriminaliteten er fortsat lavere end i 2006 – men den er steget i de seneste år. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet. Stigningen i de seneste år skyldes dog især én sag, nemlig den såkaldte Umbrella-sag, hvor mange unge blev mistænkt og sigtet for at have delt videoer med krænkende optagelser med mindreårige, skriver Politiken.dk.

Fra
2006 til 2015 blev antallet af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige for
straffelovsovertrædelser mere end halveret. Udviklingen stagnerer herefter i
2016, og frem til 2018 sker der en øgning på 30 pct., da antallet af mistanker
og sigtelser mod 10-17-årige går fra 11.487 i 2016 til 14.974 i 2018, fremgår
det af rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Stigningen siden 2016 kan dog ikke bruges som dokumentation for, at børn og
unge generelt er begyndt at blive mere kriminelle igen, skriver Politiken.dk.
Seniorkonsulent i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, siger: ”Fraregner du
Umbrella-sagen – de unge og de forhold der angår sagen – så har vi en
stabilitet siden 2015.”

I Umbrella-sagen blev et stort antal børn og unge sigtet for at have delt
krænkende materiale. I løbet af det seneste år er der sket en vækst på næsten
3.000 mistanker og sigtelser for digitale sexkrænkelser rettet mod 853
personer. I langt størstedelen af tilfældene handler mistanken om
blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografi, skriver Politiken.dk.

• Hent rapport fra Justitsministeriets
Forskningskontor

• Læs hele artiklen på Politiken.dk

Forrige

Juraprofessorer: Pligtforsømmelse og slingrekurs i embedsmænds håndtering af telesag

Fri, 29 Nov 2019 15:25:43 +0000

Justitsministeriet
så passivt til i teledatasagen på grund af valget, og det forsvarer minister
Hækkerup. Embedsværket har svigtet sin pligt til at handle i så alvorlig en
sag, siger juraeksperter til Politiken.dk.

Forsvarsadvokater,
domstole, Folketinget og borgerne. Selv den fungerende justitsminister Søren
Pape Poulsen (K) blev holdt hen i uvidenhed om nyere tids største retsskandale
i tre måneder fra Justitsministeriets første kendskab til sagen om politiets
telefejl. En medvirkende årsag til forsinkelsen var, at Justitsministeriet op
til folketingsvalget havde besluttet sig for at være passiv i sin behandling af
teledatasagen. Og det var med folketingsvalget som eksplicit begrundelse.

Men
departementets passivitet i sagen var forfejlet, uden statsretlig grobund og –
viser det senere forløb – også inkonsistent. Sådan lyder vurderingen fra to
juraprofessorer. De to er: Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved
Aalborg Universitet, og Jørgen Albæk Jensen, professor i statsforfatningsret
ved Aarhus Universitet. De uddyber deres kritik i artiklen på Politiken.dk.

• Læs
hele artiklen på Politiken.dk

Relateret artikel:

• Minister:
Det tog for lang tid at orientere retsvæsen om teleskandale, DR Nyheder, 28-11-2019

• Mulige
forbrydere går fri: ‘Det er sager om vanvidskørsel og økonomisk kriminalitet’, DR Nyheder, 28-11-2019

Forrige

Partier kræver redegørelse efter ny udvikling i teledata-skandale

Wed, 27 Nov 2019 14:23:35 +0000

Enhedslisten,
De Radikale og Dansk Folkeparti vil have svar på, om der blev reageret, da
Rigspolitiets ledelse blev advaret om problemer med teledata. Advarslen kom, ni
år før teledatasagen kom frem i offentligheden, skriver Information.dk.

Teledatasagen
kom frem i offentligheden i sommer og handler om, at der i en årrække har været
problemer med politiets håndtering af de oplysninger om telefontrafik, som
teleselskaberne logger. Torsdag kunne Information så fortælle, at Rigspolitiets
øverste ledelse allerede ni år forinden var blevet orienteret om problemer i
den enhed, der håndterer teledata.

• Læs hele artiklen på Information.dk
(betalingsartikel)

Relaterede artikler:

• 10
dømte vil have genoptaget sag efter telefejl, Politiken.dk, 27-11-2019
(betalingsartikel)

• Teleskandale forsinker udvisninger af dømte kriminelle, Politiken.dk, 27-11-2019 (betalingsartikel)