Café Exit

Rapport fra Justitsministeriet: Det betaler sig at forebygge kriminalitet

Fri, 03 Sep 2021 14:52:51 +0000

Når en indsat får hjælp til at undgå at begå ny kriminalitet eller til at komme i beskæftigelse, har det en klar økonomisk gevinst for samfundet. Det fremgår af en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser, at der er klare positive økonomiske konsekvenser ved indsatser, der hjælper indsatte med at undgå at begå ny kriminalitet samt at komme i beskæftigelse efter løsladelse, skriver Justitsministeriet.

Konkret viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst på ca. 505.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter sin løsladelse. Tilsvarende vinder samfundet ca. 764.000 kroner pr. person over 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny og alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsladelsen.

Også hjælp til beskæftigelse eller uddannelse sparer samfundet for en del penge. Ifølge rapporten er der en positiv økonomisk gevinst på ca. 557.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte er i beskæftigelse eller under uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter sin løsladelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en kommentar til rapporten, at ”vi skal blive bedre til at få de indsatte i landets fængsler ud af den kriminelle løbebane”. ”Det er vigtigt, at vi bruger kræfterne på de indsatte, som lever op til deres pligter og reelt ønsker at ændre livsbane. De hårdkogte kriminelle og andre indsatte, som for eksempel begår vold i fængslerne, skal til gengæld have et minimum af tilbud. Dette og mange andre emner ser jeg frem til at drøfte i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen,” siger justitsministeren.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Ny statistik om brug af isolation i forhold til varetægtsfængslede

Thu, 25 Mar 2021 11:35:00 +0000

Der var i 2019 i alt 15 tilfælde, hvor varetægtsfængslede var i isolation. Disse isolationsfængslinger omfatter 13 personer, idet én person har haft tre separate isolationsfængslinger i forbindelse med den samme sag. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser også, at brugen af isolationsfængsling af varetægtsfængslede er faldet markant siden 2001, som er det første år, der er med i statistikken. Tallene for 2019 svarer til, at 0,3 % af de varetægtsfængslede var i isolation – mod 9,5 % i 2001.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Ny single fra Fangekoret: Tiden bag tremmer satte Gert fri

Fri, 19 Mar 2021 10:26:37 +0000

En lang fængselsdom var sparket, der fik Gert Lehmann Madsen til at beslutte at gøre noget ved sine problemer. I mange år var det frustrationer og vrede, der styrede hans liv og gjorde, at han bare røg den ene joint efter den anden.

Han skød skylden på samfundet og fralagde sig ansvaret, men en dom på 8,5 års fængsel gav ham mulighed for at gå i behandling, tage ansvar og uddannelse og komme med i Fangekoret.

Gert er i dag løsladt, men synger videre i Fangekoret og nu udkommer hans sang: Turning Point, som beskriver hans tilstand før fængselsopholdet, og hvilken stor betydning det fik for ham. I dag har han et godt job og har stiftet familie.

Sangen er optaget under corona-sikre forhold, og Fangekoret er meget glade for, at det har været muligt at bidrage med toner, selvom alle deres koncerter fortsat er aflyste.

Sangen ”Turning Point” udgives fredag den 19. marts, og den kan bl.a. findes på musiktjenesterne Spotify, Itunes og YouTube.

• På dette link kan du høre ”Turning Point”. Vidoen indledes med en kort præsentation, hvor Gert fortæller om sangen.

Forrige

14. apr. - Fangekoret indspiller sang om frihed: Coronatiden minder om tiden bag tremmer
08. jul. - Fangekoret giver koncert i anledning af korleder Louise Adrians 25-års jubilæum
30. nov. - Fangekoret medvirker, når julen synges ind på DR K
27. sep. - Fangekoret præsenterede ny cd i fyldt kirke
18. jun. - Fangekoret begejstrede på Folkemødet

Folketinget skal drøfte forslag om at ændre reglerne om sagsomkostninger

Wed, 10 Mar 2021 14:46:38 +0000

SF har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at ændre reglerne om sagsomkostninger i straffesager, så der lægges større vægt på resocialisering og forebyggelse af tilbagefald til kriminalitet.

Om baggrunden for forslaget skriver SF:

”Mange indsatte i institutioner under kriminalforsorgen står efter endt afsoning i en situation med betydelig gæld til det offentlige, fordi de hæfter for sagsomkostningerne i forbindelse med straffesagen. Det kan dreje sig om ganske store beløb, som de pågældende reelt ikke har mulighed for at betale.

For mange tidligere indsatte er konsekvensen af en uoverskuelig og uoverstigelig gæld til det offentlige, at de ikke har noget økonomisk incitament til at indgå på arbejdsmarkedet, men i stedet forsørger sig ved offentlige ydelser, sort arbejde eller ny kriminalitet. Den nuværende ordning er hindrende for resocialisering af tidligere indsatte. Hertil kommer, at langt størstedelen af sagsomkostningerne reelt aldrig inddrives, men alligevel bruger staten mange ressourcer til at administrere og forsøge at inddrive gælden. …

Renten for gæld til straffesagsomkostninger er desuden meget høj, og Gældsstyrelsen har mulighed for at inddrive gælden fra straffesagsomkostninger ved at indeholde skyldige beløb i lønindkomsten. Samtidig betyder en særregel i reglerne om eftergivelse af gæld til det offentlige, at det stort set er umuligt at få eftergivet gæld fra straffesagsomkostninger. Gælden fra straffesagsomkostninger kan derfor i sig selv være med til at fastholde nogle domfældte i en kriminel tilværelse og gøre vejen ud af kriminalitet sværere.

Socialistisk Folkeparti foreslår på den baggrund en gentænkning af den gældende ordning for pålæg af og betaling for sagsomkostninger i straffesager, herunder muligheden for at afskaffe pålæg af sagsomkostninger og hel eller delvis eftergivelse af gæld fra sagsomkostninger. Forslaget vil efter forslagsstillernes vurdering få begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige – om nogen overhovedet – da forslaget vil bevirke en bedre resocialisering af tidligere kriminelle og begrænse tilbagefald til kriminalitet, og da det samtidig kun er en meget begrænset del af gælden fra sagsomkostninger, der er muligt at inddrive.”

Det vides endnu ikke, hvornår forslaget skal behandles i folketingssalen.

• Læs SF’s beslutningsforslag

• Læs mere om undersøgelsen ”Sagsomkostninger i straffesager – ny viden om et gammelt problem”

Forrige

30. nov. - Bandekriminelle kan forbydes ophold i kommuner, hvor de har begået kriminalitet

Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Wed, 10 Mar 2021 14:43:20 +0000

Konflikterne i rocker- og bandemiljøet kostede sidste år 16 mennesker livet. Det er dobbelt så mange som året før, skriver DR Nyheder. Det viser en rapport, som Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet har offentliggjort.

Oveni de mange dræbte blev 49 personer såret under de talrige opgør i bander og rockergrupper som Loyal To Familia, der er blevet forbudt, Brothas, Brabrandgruppen, Bandidos, NNV-gruppen og Gremium MC. I 2019 blev 37 personer såret ved opgør blandt bander og rockergrupper. De voldelige episoder skyldes ifølge rapporten blandt andet gruppernes ønske om ekspansion. Men også “eksisterende og nye modsætningsforhold” er ifølge rapporten årsag til den brutale optræden.

Frem til den 4. januar 2021 havde politiet registreret 1.233 personer som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Disse personer blev i 2020 sigtet 3.446 gange for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

• Hent rapporten ”Rocker- og bandesituationen i Danmark. Nøgletal for 2020”

Forrige

Ny statistik fra politiet: Mindre kriminalitet i 2020 – dog flere bedragerisager

Fri, 12 Feb 2021 09:37:58 +0000

Rigspolitiet har offentliggjort sin opgørelse over kriminaliteten i 2020. Den viser, at politiet i 2020 modtog færre anmeldelser om kriminalitet. Til gengæld blev flere mistænkte sigtet, og politiet kom generelt hurtigere frem til de borgere, der havde brug for det, oplyser Rigspolitiet.

Der blev i 2020 anmeldt knapt 9 procent færre straffelovsovertrædelser. Det er især inden for tyveri og indbrud, at borgerne har oplevet faldende kriminalitet, men også den personfarlige kriminalitet er faldet under corona-pandemien. På indbrudsområdet fortsatte de senere års positive udvikling, og der blev således anmeldt det laveste antal indbrud i privat beboelse siden 2007.

Mens kriminaliteten i 2020 faldt på stort set alle områder, er der dog fortsat vækst i bedragerisagerne. I 2020 steg antallet af anmeldte sager om bedrageri med 9 procent, mens antallet af rejste sigtelser i samme periode voksede med knap 19 procent.

På hele straffelovsområdet er den såkaldte sigtelsesprocent vokset fra knap 45 procent i 2019 til knap 55 procent i 2020. Det er det højeste niveau siden 2007.

• Læs hele artiklen på Rigspolitiets hjemmeside

Forrige

Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt

Fri, 05 Feb 2021 11:28:59 +0000

”For god til at blive kasseret.” Det er overskriften på en artikel i Fængselsforbundets blad om Café Exits cykelprojekt:

Tom Hansen er tidligere indsat. Nu er han ansat i Café Exit, der hjælper løsladte med at lande i verden igen. Han står bag et cykelprojekt, der reparerer og sælger gamle cykler.

”De kasserede cykler er ligesom os, der har siddet i fængsel. De er for gode til at blive smidt ud og kan stadig bruges, hvis man lige lægger lidt arbejde i,” siger Tom Hansen, der selv har afsonet knap fem år og blev løsladt for tre år siden.

”Vi får cirka tyve cykler om måneden fra Nordsjællands og Københavns Vestegns Politi, og 95 procent af dem bliver til cykler, der kan bruges. Det tager i gennemsnit en dags arbejde at reparere. Så sælger vi dem for mellem 500 og 1.500 kroner, lige meget hvad, de har kostet før. Vi vil gerne have, at alle har mulighed for at få en cykel, også tidligere indsatte. Mange kommer ud med en kæmpe gæld, der stopper dem i rigtig meget,” siger han.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

• Her finder du cykler, der er til salg.

Forrige

02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver
28. maj. - Kriminalforsorgen har stort set undgået corona-smitten
27. feb. - Alle fængselsceller er optaget
28. nov. - Antallet af nedslidte fængselsbetjente er højere end nogensinde
10. nov. - Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne

Høje renter på gæld fra sagsomkostninger gør det svært for dømte at slippe af med gæld, når de kommer ud af fængslet

Mon, 18 Jan 2021 10:26:42 +0000

To af regeringens støttepartier, Radikale Venstre og SF, vil have ændret loven, så dømte, der er færdige med at afsone, ikke skal betale 8 procent i renter på deres gæld fra sagsomkostninger. Justitsministeren erklærer sig klar til at se på reglerne, skriver Politiken.dk.

Annette Olesen, lektor i kriminologi på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, forsker i gælden fra straffesager, og hun er ikke i tvivl om, at rentetilskrivningen har forværret et allerede eksisterende problem.

»Det er ikke nyt, at gælden fra straffesager er et stort problem for mange, men det er relativt nyt med rentetilskrivning, og det gør det kun endnu sværere for folk i den gruppe at betale. Det vil sige, at incitamentet bliver endnu lavere for at arbejde eller uddanne sig,« siger Annette Olesen til skriver Politiken.dk.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk (betalingsartikel)

I en lederartikel skriver Politiken den 23. januar: ”Derfor er det oplagt, som foreslået af SF og Radikale, at fjerne ’rockerrenterne’ fra sagsomkostningerne og desuden sikre en gældssanering, så de tidligere indsatte kan få en chance for at komme væk fra den kriminelle løbebane. Det er allerede sket i Sverige og Norge, hvor der er fundet løsninger på problemet til gavn for staten og den enkelte uden at gå på kompromis med retsfølelsen i befolkningen.”

• Læs hele lederartiklen på Politiken.dk

Ny undersøgelse

I november 2020 offentliggjorde en projektgruppe med lektor Annette Olesen, Aalborg Universitet, en ny undersøgelse om effekten af sagsomkostninger i straffesager. Undersøgelsen samler ny viden på området i forlængelse af Annette Olesens ph.d.-afhandling Løsladt og gældsat fra 2013.

”Fremtidsprognosen viser, at hvis vi ikke ændrer på den nuværende ordning, kan vi forvente, at den samlede gæld fra sagsomkostninger stiger fra de nuværende 4,4 mia. kroner til 13 mia. kroner i 2030,” hedder det i en omtale en af den nye undersøgelse – og videre:

”I 2016 var 72 pct. af skyldnerne af denne gældstype uden betalingsevne, og denne gruppe stod samtidig registreret for 80 pct. af den samlede gæld. Med skyldnergruppens ringe betalingsevne for øje bliver det med afsæt i to forskellige indkomstgrupper belyst, hvor umulig eller udfordrende og langstrakt processen er for at blive gældfri ved månedlige afdrag. Det bliver desuden slået fast, at domfældte ikke skal gøre sig forhåbninger om at kunne få eftergivet eller saneret deres gæld fra sagsomkostninger. Yderligere bliver det belyst, at de restriktive inddrivelsesregler gør det meget svært for gældsrådgivere at understøtte en forbedring af skyldnernes økonomiske situation. Kort sagt understreger antologien, at sagsomkostninger i straffesager i overvejende grad er ubetalelige, da det er umådeligt svært for skyldnerne at afdrage, få eftergivelse eller blive rådgivet ud af denne gældstype.”

• Læs mere om den nye undersøgelse

Links til relaterede artikler mv.

• Den første hilsen, Hans Andersen fik fra samfundet, da han blev løsladt, sendte ham ned i håbløshed, Politiken.dk, 18-01-2021 (betalingsartikel)

• Gigantiske advokatregninger gør det umuligt for mange tidligere kriminelle at komme tilbage til samfundet (kronik), Politiken.dk, 04-01-2018 (betalingsartikel)

• Sagsomkostninger i straffesager er rene fantasimilliarder i statsbudgettet (kronik), Berlingske, 23-11-2020

• Brev fra Annette Olesen til Folketingets Retsudvalg, 23-11-2020

Forrige

Tidligere bandemedlem: Politiet kom aldrig, da jeg begik kriminalitet med mine hvide venner

Mon, 18 Jan 2021 10:26:00 +0000

Da jeg begik kriminalitet med mine hvide venner i provinsen, var politiet ingen steder at finde. Men når jeg tog til ghettoområdet i nabobyen, blev vi patruljeret og mistænkeliggjort konstant. Vi bør derfor forholde os meget kritisk til kriminalstatistikken, skriver tidligere bandemedlem Iman Azamigilan i en kronik på Information.dk.

Han skriver bl.a.: “Jeg havde i perioden, hvor jeg boede i den fynske provinsby, også venner og bekendtskaber i et af de områder af Odense, som er placeret på landets ghettoliste. Jeg kom af og til også i et af disse boligområder for at være sammen med venner og bekendte. Her mødte jeg en helt anden virkelighed, end jeg var vant til: Her var politiets tilstedeværelse ufatteligt massiv, og der gik ikke ti minutter uden synet af en politibil, der kørte forbi de forskellige boligblokke og kiggede mistænkeligt på os unge.”

Han skriver videre – med reference til en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd – at etniske minoriteter sigtes oftere, uden at det fører til dom, samt at de oftere mistænkes og stoppes sammenlignet med andre danskere. … Rapporten understøtter også, at der er en stærkt forøget risiko for at blive opdaget i kriminelle handlinger i de udsatte boligområder, da det er en del af politiets operative strategier at have en skærpet indsats i disse områder.”

• Læs hele kronikken på Information.dk

Links til relaterede artikler:

• Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle (kronik), Information.dk, 05-09-2020

• Kriminalitet og etniske minoriteter, Det Kriminalpræventive Råd, februar 2019

Forrige

Kriminalforsorgen skærper restriktioner – og indkalder igen dømte til afsoning

Wed, 13 Jan 2021 15:38:48 +0000

Kriminalforsorgen har besluttet at forlænge de nuværende COVID 19-restriktioner med enkelte skærpelser af de indsattes besøgs- og udgangsrestriktioner. Samtidig indkalder Kriminalforsorgen igen udvalgte dømte til afsoning.

Siden den 10. december 2020 har der været indført en række restriktioner i Kriminalforsorgens institutioner for at mindske risikoen for smitte med COVID-19. Det er nu besluttet, at restriktionerne foreløbigt fastholdes, og at det desuden er nødvendigt at begrænse de indsattes mulighed for besøg yderligere. Det betyder, at indsatte alene kan modtage ét besøg inden for 14 dage. Derudover suspenderes overværet besøg, der erstattes med en telefonløsning, som også blev anvendt i foråret 2020, skriver Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har endvidere besluttet, at dømte igen indkaldes til afsoning i de lukkede fængsler. Indkaldelserne vil ske i begrænset omfang, og det drejer sig i første omgang om dømte med banderelationer og dømte i såkaldte vvv-sager (sager om vold, våben og voldtægt), skriver Kriminalforsorgen.

• Læs hele artiklen på Kriminalforsorgens hjemmeside